Hej du

Hvordan går det med din træning? Husker du at prioritere den?

Inden du når at svarer: jeg har desværre ikke tid i øjeblikket eller jeg nåede det ikke lige eller jeg har lidt bøvl med ryggen eller min makke er syg eller…….

Så bliver jeg nød til at sige, der findes stort set ingen brugbar undskyldning for at skippe træningen. Basta bum.

Alligevel hører jeg dagligt disse undskyldninger (ikke fra mine kunder for det tør de ikke 😊) men fra andre. Jeg oplever igen i år, at det tynder ud blandt de aktive i træningscentrene. Vi er ved at være tilbage til stamkliken. De standhaftige. På mine daglige gåture gennem byen er der igen langt imellem kondiløberne.

I dagene efter nytår knoklede folk ved vægtene i centrene og der var kø ved maskinerne. Vejene rundt i byen var oplyst i et hav af neonfarver fra alle de sveddryppende løbere der snoede sig mellem hinanden også selvom det regnede.

Nu skriver vi april, der er ikke længere kø ved maskinerne og neonfarverne er forbeholdt vejarbejderne. Det bekymrer mig og for at være helt ærlig så irritere det mig også.

Jeg forstår ikke, hvorfor folk nedprioritere deres egen sundhed. Der er åbenbart rigelig tid til at gå i biografen, ud at spise, til fester, koncerter osv. men træning er der ikke lige tid til. Hvorfor er det man vælger at være usund, sløv og have ondt forskellige steder, frem for at være stærk, sund og med masser af energi. Det er mig en evig gåde, men jeg prøver at nå frem til en forståelse ved at analysere flertallets adfærd.

Analyse:

For de fleste, især kvinder handler træning om at tabe sig. Man træner for at blive slank og se perfekt ud. Få taljen tilbage og faste baller. Passe de jeans der efterhånden har optaget pladsen bagerst i skabet i flere år.

For mændenes vedkommende handler træningen mere om at få om rokeret kiloene end at tabe sig. Skulderens muskelmasse er sunket ned på maven og brysterne er efterhånden større end konens. Ikke særlig mandigt. Disse punkter skal reduceres.

År efter år starter man det nye år med at opfylde disse ønsker. Man knokler og knokler (synes man i hvert fald selv) i fitnesscentret dag efter dag. Efter cirka 2 – 3 ugers slid stiger man op på vægten og ser der ikke er sket en skid. Spejlet afslører at dejpølsen stadig præger taljen, ballerne ligner gele og skulderne har ikke skyggen af en muskel. Til gengæld er kroppen øm og drænet for energi. Skuffelsen dræber den sidste rest motivation og turen hen til sofaen går forbi slikskabet.

Der er tre vigtige faktorer der spiller ind i denne adfærd:

  1. Manglende tålmodighed: Utålmodighed er fjende nr. 1. Rigtig mange forventer store resultater af deres anstrengelser allerede fra dag et. Efter en uge med motion og sund kost så forventes bukserne at sidde løsere og skjorten strammere pga. øget muskelmasse. Det er fuldstændig urealistisk og gør man bliver totalt demotiveret:
    Derfor skal arbejdes med tålmodigheden. Forventningerne skal sænkes. Acceptere at kroppen skal have tid og ro til at finde ud af den nye livsstil. Kroppen er en stor mekanisme med nerver, celler, blodkar osv. som skal om justeres. Det tager op til tre uger for kredsløbet at finde ud af hvad man har gang i. Herefter kan man så småt begynde at mærke man er blevet lidt stærkere. Efter cirka 2 til 3 måneder kan man så småt begynde at se markeringer hvor musklerne burde være og man puster ikke nær så meget når man går op ad trapperne. Så TÅLMODIGHED. Tænk på alle de år man har til at nyde sin nye sunde krop.
  2. Forkert tilgang til motion. I de første par uger træner man helt vildt for at opnå punkt 1. 4-6 gange om ugen knokler man ved maskinerne, med vægte og Cardio træning. Det er hårdt, opslidende og ikke holdbart i længden. Man propper lige pludselig 6-8 timers træning ind i en i forvejen presset hverdag. Dette er ikke holdbart og motivationen bliver overdøvet af stress, dårlig samvittighed (familien) og en udmattet krop.
    Derfor skal man, inden opstart lave en træningsplan. Fx to træningspas om ugen. Disse to pas skal man nå og når man så et mere er det en succes. Det er altid motiverende når noget er en succes. Derimod, hvis man har planlagt 3 træningspas og kun når 2 så er det en fiasko og man bliver demotiveret.
    Tilgangen til de to træningspas skal igen planlægges så man giver den fuld gas. Træningen skal være målrettet og planlagt (få evt. hjælp fra en personlig træner. Det er godt givet ud, så man får fuldt udbytte af sin træning) Der er også energi og overskud til at give den gas fordi kroppen ikke er drænet af for meget og forkert træning.

Forkert tilgang til kost. Mange opfatter sund kost som en straf og ikke som noget der tilfører kroppen noget værdifuldt.
”Sund mad er kedelig og ikke noget man kan blive mæt af” Med den opfattelse bliver alt mad kedelig. Er indgangsvinklen negativ bliver resultatet det også.
”Hvorfor kan jeg ikke nyde noget lækkert, når alle andre kan” Men definere lækkert!! For mig er noget lækkert ikke kage, is og chokolade. Jeg spiser ikke den slags og har ikke gjort det i mange år. Jeg har vænnet mig af med at spise sukker. Sukker er narko for kroppen. Man bliver afhængig af det. Sukker er ikke noget du har behov for, det figurerer slet ikke på kostpyramiden. Kroppen har ikke behov for sukker.
”Jo for ellers går jeg sukkerkold”
Nej, det gør man absolut ikke. Jo okay, hvis man har løbet i 24 timer, så kan man godt gå sukkerkold, tro mig det ved jeg alt om. Men det har de færreste, altså.
Alt for mange bilder sig ind at de har behov for kage, chips og chokolade eller at de ikke kan leve uden. Men det er ren indbildning. Ingen har behov for disse tomme kalorier. De bidrager ikke til noget godt for kroppen, tværtimod, så bidrager de til nedbrydning af kroppen. Man kan netop leve godt og sundt uden.
Alt for mange bruger kage, chips og chokolade som trøst, belønning eller hygge. ”øv, en lortedag” ”hvor har jeg været kanon god i dag” ”Nu skal vi rigtig hygge os” resultatet af disse sætninger er = usunde ting.
Konklusionen af denne lange smøre om kost er (uddyber kost i næste artikel): man skaber selv sit behov for usund mad ved at bilde sig ind man har behov for det. Ved hele tiden at skabe situationer hvor trøst, belønning og hygge er uundgåelig.
Desuden er tilgange til sundmad ofte skabt med negativ holdning. Man føler det er en straf at skulle tygge sig igennem alle de grøntsager.
For at bryde denne adfærd skal man som det første finde ud af hvad man ønsker.
Ønsker man en kamp mod sig selv og bevare den negative holdning?
 eller
Ønsker man at samarbejde og gå til projektet med positivitet?
Hvis man vælger det første, kan man lige så godt opgive håbet om en sund, slank krop. For det er en kamp der bliver svær at vinde.
Vælger man derimod at samarbejde er der masser af håb.
Overvej derfor som det første hvad dit ønske oprigtig er.

Ubevidst urealistisk mål. Det kan være meget ødelæggende og demotiverende.
Som kvinde er det ofte at tabe sig. Man vil være tynd og tror lykken sidder i en mynde slank kvindekrop. Dog uden at indrømme det. Spørg man kvinderne hvad målet er, så er det bare at tabe sig et par kilo.
Som mand drømmer man ofte om at få muskler. Skulderne skal være brede, bryst og biceps svulmende og hofterne smalle. Men det kunne de aldrig drømme om at indrømme var målet. Niks de vil være tilfreds med en mindre mave og lidt stærkere arme.
Men resultatet af disse urealistiske fantasimål er en konstant fiasko og derfor demotiverende. Man opnår aldrig, hvad man inderst inde oprigtigt ønsker.
Derfor er det vigtig man i første omgang arbejder med at fjerne disse urealistiske mål fra underbevidstheden. Man skal lade være med at stræbe efter det man tror er det perfekte. Overbevise sig selv om, at lykke ikke kommer fordi man bliver tynd eller et svulmende muskelbundt. Tynde mennesker er også ulykkelige. Lykken kommer når man hviler i sig selv, er tilfreds, sund og stærk. Lykken kommer når man er til stede i nuet og ikke i fremtiden.
Disse ting kræver en positiv tankegang og den skal man øve sig i. Det kræver træning.

Konklusionen og svaret på min problemstilling:

  1. Man skal lære at være tålmodig. Acceptere at det tager tid at få en sund krop. Sætte et ½ til et 1 år af til denne forandring.
  2. Lave en plan der passer ind i hverdagen. Få styr på en mål rette træning.
  3. Accepter sund mad som en god ven og ikke en fjende. Trøst og beløn dig selv med ting der ikke kan spises. Når du skal hygge med dig selv eller andre så sørg for der både indgår noget fysisk og noget sund spiseligt.
  4. Slet billede fra nethinden af en tynd dig. Man kan ikke få ung pigefiguren tilbage. Acceptere at en moden kvinde godt må have former.
    Acceptere du ikke skal ligne Supermand, men forlig dig med en stærk krop uden vom.
  5. Tænk positivt. Øv dig i en positiv tilgang til livet. Hver gang du hører eller tænker noget negativt så tænk to positive tanker. Tro mig det virker og det er fantastisk.
    Min største frygt er at ende som en sur gammel dame så jeg øver mig hver eneste dag og det giver bonus.

Lykken er et indvendigt job

Julen er ved at nå sin slutning. I en hel måned+ har vi hygget, stresset, spist, drukket, snakket og været sammen og nu mangler vi bare det sidste knald. Årets sidste dag, den sidste fest, ja faktisk den sidste ting af mange af livets goder. For rigtig mange planlægger at påbegynde en ny epoke i deres liv på årets sidste dag.

Det kan været et håb om at tabe 10 kilo, spise sundere, motionere mere og så videre. Årets sidste dag skal markere punktummet for en dårlig livsstil.

Overbevisningen, hele vejen hen til det famøse punktum, om at nu skal det lykkes, er frodig og standhaftig. Man kan, hvis man vil og det skal nok gå alt sammen. I år skal det bare lykkes og ikke ende i fiasko som sidste år og det foregående år…..

Men og det er et stort MEN, man glemmer det psykologiske aspekt i denne overbevisning. Ideen, gejsten og viljen er god nok, den mangler ikke. Der hvor det store MEN spiller ind er vores psyke og den kan man ikke fucke med.

På vejen hen til start (nytårsaften) luller ideen om vægttab, motion og sundhed i det nye år som en nem og håndterbar handling. Konstant bilder man sig selv ind, at i det nye år DER er man klar, der skal den have en skalle. Men man har bare glemt, at årets værste måneder for rigtig mange dansker starter det nye år.

Januar, februar og til dels marts er rigtig tunge måneder for de fleste og psykologisk set er det også rigtigt. Lad mig ridse de kolde facts op:

  1. Julemåneden er lige sluttet. En måned hvor hygge, stearinlys, mad og samvær er i højsæde. Når vi træder ind i januar, er alt dette slut. Det kan give følelsen af at træde direkte ind i et sort ensomt hul.
  2. Hverdagen banker på med de sure pligter, stress, bunker af arbejde, møder, aftaler osv.
  3. Vores pengetank er slunken pga. et overforbrug i julen.
  4. Det er mørkt udenfor. Vi er omgivet af mørke. Det er mørkt når vi står op om morgenen og når vi kommer hjem fra job, ofte får solen slet ikke lov til at skinne i flere dage i træk
  5. Det er koldt. Vi putter os i flere lag af tøj, alligevel fryser vi.

Disse fem punkter er blandt andet essensen til en psyke der lander under nulpunktet. Vi føler alt er imod os, intet fungere og det hele er noget møg.

Lige netop derfor har ingen behov for at starte en ny livsstil op på netop dette tidspunkt. Det er dømt til at mislykkes. Det er vi også udmærket klar over, derfor går vi i gang med alle ændringerne med negativ holdning. Vi betragter den sunde mad og motionen som en straf og ikke som en gave for vores helbred. Derfor er det fra starten dømt til at mislykkes.

Men jeg har en løsning som vil give dig et holdbart resultat i den sidste ende. Det man skal gøre, i stedet for at kaste sig ud i en livsstilsomlægning d. 1. januar, er at arbejde med sin psyke. Det vil resultere i man nemmer kommer igennem de mørke måneder og blive klar til at starte den nye sunde livsstil i det spirende forår. Den årstid, hvor alt svulmer af livskraft, sommeren er inde for rækkevidde og humøret stiger dag for dag.

Hvordan arbejder man så med den der psyke? Det skal jeg nok vejlede dig i, for jeg er uddannet vejleder i positiv psykologi, men inden da vil jeg lige berette om vigtigheden af en sund psyke.

Alt er styret af vores psyke. Man kan intet, hvis den ikke fungere optimalt. Hjernen er det centrale punkt for psyken og noget af det sværeste at arbejde med. En af grundende til at hjernen er svær at arbejde med, er fordi vi ikke prioritere hjernens sundhed som særlig vigtig. Vi negligerer, at der skulle være noget galt, for det er stadig tabu når hjernen gør ondt.

Heldigvis er det blevet langt mere legalt at gå til psykolog end da jeg voksede op. Hvis man dengang gik til psykolog, var man kukkuk. Man talte ikke om den slags, men det er heldigvis blevet bedre nu. Dog stadig ikke helt optimalt. For mange, især mænd 50+ er det stadig et tabu at have ondt i psyken. Det er noget pjat og man kan bare tage sig sammen mener de. Det resulterer i en bunke gnavne utilfredse personer der mugger over alt i livet og trækker andre med sig i den negative retning.

Som tidligere omtalt er hjernen en svær fætter at arbejde med. Hvis du er mega stresset i din hverdag, har alt for mange planer og skal tilfredsstille en masse mennesker er din hjerne slet ikke klar til at tage imod de nye sunde ændringer i hverdagen. Der skal være plads i din mentale tilstand før det kan lykkes.

Det du kan gøre, er at fylde dit sind med positive tanker. Vende den negative strøm så dit sind bliver lysere. Herved frigiver du en masse plads til overskue din hverdag. Er din hjerne fyldt med surhed og triste tanker kan man ikke overskue noget og planlægning er en by i Rusland.

Det er svære odds vi er oppe i mod, for vores hjerne er skabt til at tænke negativt. For mange tusind år siden havde vores forfædre behov for konstant at observere fjenden. Det skabte denne negative tankegang som vi i dag har svært ved at slippe. Vi har ikke længere behov for at være vagt, men vores mindset er stadig negativt. Vi kan sagtens ændre denne tænkning, men som alt andet kræver det arbejde.

Du skal starte med at købe et hæfte eller lave en side på mobilen (note). Herefter skal du følge de nedenstående punkter:

  1. Hver morgen (også mandag) skal du tænke på en positiv ting der skal ske på den pågældende dag. Kan du ikke komme i tanke om noget må du skabe en. Behøver ikke være en stor ting. Måske et fodbad når du får fri, høre en podcast eller hygge med ungerne. Alt gælder bare det skaber glæde i dit sind. Noter denne ting hver dag og sørg for du udfører den.
  2. Hver dag finder du en positiv ting ved dig selv. Enten ved dit udseende eller noget du gør. Noter denne ting hver dag. Denne del er meget vigtig for den får dig til at være positiv omkring dig selv. Noget af det værste er det selvhad vi ofte smider i hovedet på os selv. Vi er vores egen værste fjende.
  3. Smil til alle dem du møder på din vej. Smil til kassedamen, manden du passere, den sure dame i bussen, stik dem alle et smil og læg mærke til den virkning smilet udgør. Noter evt. dem der smiler tilbage eller hvilke positive oplevelser du fik af at smile til dine medmennesker.
  4. Giv mindst et menneske i din nærhed (kollega, medarbejder, partner, ven) en positiv bemærkning hver dag. Ros vedkommende enten for udseende eller noget de har gjort. Vi er alt for dårlige til at rose hinanden. Denne ros giver dobbelt virkning for den skaber glæde både for dig og den der modtager rosen.
  5. Snak altid positivt om vejret. Er der noget vi dansker er gode til, så er det at snakke negativt om vejret. Men ligegyldig hvad du gør, så kan du ikke ændre på vejret ved at snakke negativt om det. Det eneste der sker, er at du bliver endnu mere sur over dårligt vejr ved at kritisere det ned. Så få det bedste ud af en regnvejrsdag. Det er hyggeligt og kun et spørgsmål om at klæde os rigtig på.
  6. Gå en rask tur gerne hver dag, men mindst 3 gange om ugen. Alene og uden noget i ørerne. Tænk på de positive ting der er sket i dit liv og tænk på hvordan du vil forme dit liv så du bliver glad. Skriv dine tanker ned når du kommer hjem. Til sidst kan du ud fra det du har skrevet finde den retning du vil gå mod et positivt og sundt liv.

Følger du disse punkter fra starten af det nye år, vil du allerede mærke en ændring i dit sind fra starten af februar. Du vil føle dig lettere i hovedet og der vil være frigivet en masse plads i dit sind (overskud). Den plads skal fyldes med planer om sund mad og motion. Brug noterne fremadrettet for at holde øje med, hvad der gør dig glad for det har du jo noteret. Processen er bestemt ikke nem, men det er det hele værd.

Vi skal have langt flere glade timer end triste og sure timer. Livet er alt for kort til at bruge på at være ked af det. Men vi har selv ansvaret for at skabe den glæde, den kommer ikke af sig selv og vi kan ikke forvente at andre bringer den til os.

Så på med vanten og kom i gang med at vende dit sind i en positiv retning. Gør dig klar til en sund livsstilsomlægning med succesfuldt resultat.

Har du problemer med at komme i gang eller ønsker du en hjælpende hånd gennem processen så er du velkommen til at kontakte mig. Godt nytår

Den “søde” juletid

Julen nærmer sig med hastige skridt. Jeg ser allerede de stressede jule fanatiker der dytter og vrisser af hinanden og os andre i trafikken. De skal nå det hele og mere til for ellers bliver det ikke en perfekt eller rigtig jul.

Jeg har aldrig forstået det koncept. Jeg synes julen er hyggelig fordi den byder på stearinlys og hygge. Men at man skal stresse rundt for at nå det hele og så tilmed æde sig en pukkel til fatter jeg simpelthen ikke ideen af. Folk skipper ovenikøbet deres træning for at kunne nå det hele.

Forklaringen ligger nok i jeg ikke er som de fleste danskere. For jeg har det utrolig stramt med traditioner. Vi danskere æder os igennem traditioner og hygge, det synes jeg er ucharmerende. Det er simpelthen ikke hyggeligt, hvis man ikke spiser når man mødes. Traditionen siger vi skal spise noget bestemt når vi mødes = så er det ligesom godkendt at være usund.

Disse traditioner er julen et klart eksempel på. Folk mødes til et væld af julefrokoster, hvor man bliver stopfodret med julesul og alkohol. Der bliver afholdt uendelige afslutninger (selvom man mødes et par uger efter), hvor der bliver serveret æbleskiver og gløgg. Børnene bliver bestemt ikke snydt for en giga slikpose leveret af selve julemanden. Overalt bliver der serveret søde eller fede lækkerier og har man et svagt punkt for disse ting kan jeg godt forstå man kommer i problemer.

Men det værste er faktisk at mange har det lidt ligesom jeg, men tør ikke sige fra. Man har ikke mod til at sige nej tak. Hverken til sammenkomsterne eller lækkerierne. Andre godkender dette æde orgie over for dem selv med ordene: jamen det er jo kun jul en gang om året så må vi godt!!! De glemmer så lige alle de andre traditioner som de også skal æde sig gennem året rundt.

Jeg ved godt, jeg lyder hård og tramtantet, men jeg er virkelig bekymret for den vægtstigning der er blandt danskerne i disse år. Denne vægtstigning er traditionerne med til at øge og det skal vi have stoppet.

Har du ikke modet eller muligheden til at sige fra til årets juleræs så kommer her et par råd du kan følge: (så kan du øve dig til det bliver påske)

  • Prioritere altid en god gå/løbe tur i rask tempo inden en julefrokost. Udskyd den aldrig til bagefter. Forklaring:
    Man har rigtig gode intentioner til gåturen om morgenen, men efter frokosten er man dvask og træt og finder hurtig på en undskyldning.
    Ikke nok med at motionen er godt for forbrændingen, den er også god for samvittigheden. Er samvittigheden god, har man nemmere ved at holde igen med det usunde og overspisning. Har man dårlig samvittighed bliver man demotiveret og straffer sig selv med usunde ting.
  • Spring aldrig et måltid over for at kunne spise mere til julefrokosten. Hvor mange gang har man ikke hørt eller sagt: jeg har ikke spist hele dagen for at kunne spise en masse. Det er nok den dårligste ide overhovedet.
    Forklaring:
    Vi har ingen kontrol over det vi spiser, hvis vi er sulten. Kroppen er i ”hungersnød” tilstand og vil bare have sukker, fedt og salt pr. omgående. Så hold blodsukkeret stabilt optil en julefrokost (gælder for øvrigt altid). Vær ikke sulten når du ankommer til frokosten.
  • Til frokosten dan dig et overblik over, hvad der bliver serveret undervejs. Beslut dig for, hvad du ikke kan undvære.
    Hvad er det bedste du ved og hvad har du i grunden IKKE lyst til at spise.
    Lad være med at spise det du ikke har lyst til. Hold fast i den beslutning også selvom onkel Knud syntes du er sær. Det er hans problem.
    Forklaring:
    Huskeregel: ALT hvad du putter i munden, er kalorie. Lad vær med at putte noget ind du ikke har vildt meget lyst til. Selv et salatblad indeholder kalorie.
    Put ikke smør på brødet. Her kan du spare en masse kalorie.
    Er du ikke særlig vild med paneret fiskefilet med remulade så lad være med at spise det.
    Hvis du fx ikke bryder dig særlig meget om karrysalat på silden så lad være med at putte det på. Du sparer mængder af kalorie. Bryder du dig ikke om rødkål lad være med at putte det på. Selv rødkål tæller rigtig meget på kalorietabellen.
    VIGTIGST: Når du så spiser noget så sørg for at nyde det. Nyder du det ikke SÅ LAD DET STÅ.
  • Drik vand undervejs. Hav hele tiden et glas stående.
    Forklaring:
    Øl, vin og snaps indeholder store mængder kalorie. Tilmed nedbryder alkohol din form. Selvom en snaps er hurtig væk tæller den max på kalorieregnskabet. Lad være med at drikke noget du ikke har rigtig meget lyst til. Smager øl og snaps dig ikke så lad være med at drikke det. Drik selvfølgelig produkter UDEN sukker. Serveres der ikke light produkter så drik vand.
  • Hver gang du har spist et stykke mad så rejs dig.
    Forklaring:
    Maven skal have tid til at finde ud af om den kan klare mere. Giv din mave tid til at fordøje den mad du har spist. Tilbyd evt at hente drikkevare til de andre. Gå ud og træk noget luft. Gå på wc. Gå ud og snakke med nogen. (Lad være med at gå ud og ryge :P)
  • Desserten ved en julefrokost er ofte enten Risalamande eller oste på kiks. Begge dele er fyldt med kalorie. Mærk efter om der overhovedet er plads til mere. Mærk efter om du har lyst til mere.
    Der sker ikke noget ved at sige NEJ TAK. Man har det langt bedre hvis man ikke overspiser. Man har en god samvittighed.
    Har man stadig virkelig lyst en kiks med ost, så nøjes med et tyndt lag ost på kiksen. Ofte smøre man et tykt lag ost på. Det er unødvendigt.
  • Æbleskiver er dej bagt i fedt. Smurt ind i en masse sukker. Nyd en enkelt måske to. Enten med sukker eller syltetøj IKKE begge dele.
  • Konfekt er udelukkende sukker og fedt. Men nyd 1 – 2 stykker af det du absolut ikke kan undvære.
  • Vær standhaftig og vedhold dit nej tak
  • Rigtig glædelig og kaloriefattig jul <3

En online opsang

Kender du det, du står og snakker med en bekendt, pludselig flakker dennes blik og vedkommende skæver diskret til sit Smart Watch. Sekunderne efter kigger han igen på dig mumler fraværende og forsøger at vende tilbage til samtalen. Men man kan stadig fornemme fraværet, kan stadig mærke hans tanker er et andet sted.

Eller måske har du også prøvet at sidde sammen med veninden/vennen og hver gang hendes mobil (som ligger lige foran hende) summer (eller endnu værre giver lyd) gibber det i hende for at se, hvilken info der er rullet ind i hendes feed. Allerede inden hun læser beskeden, er hendes tanker væk fra nuet og den samtale hun fører med dig.

Jeg kender det i hvert fald. Folk i min generation og generationen før, er storslemme til at være online 24/7. Det virker som om vi pludselige med et, er blevet uundværlige personer, som ikke kan undværes nogen steder døgnet rundt. Vi skal være tilgængelige for omverden ellers går vi måske glip af noget. Det er i hvert fald noget vi tror, vi skal.

For at gøre det hele endnu værre, så er vi tilmed konstant efter vores unge mennesker, fordi de altid har hovedet begravet i deres mobiler. Men vi er ikke et hak bedre selv.

Dog skal vi huske på at disse unge er født og opvokset med at være online, det er vi ikke.

De er gode til at jonglere rundt mellem de forskellige enheder og alligevel være til stede i det forum de befinder sig i, det er vi ikke.

De er lynhurtige til at besvare en besked, eller sortere om det de modtager er relevant eller ej, det er vi ikke.

Vi ”voksne” skal lære at kigge ind ad, vende blikket mod os selv i stedet for at kritisere de unge. Vi vil opdage, at det ikke kun er dem der ikke vil tage blikket fra skærmen. En skærm vi ”voksne” ovenikøbet har købt til dem.

Alt for mange voksne er simpelthen ikke til stede i nuet på grund af deres mobiler eller smart Watch. Konstant får de påmindelser, beskeder, opkald, nyheder og jeg kan blive ved, tikkende ind hvor end de befinder sig i. Ligegyldig om de befinder sig i hyggeligt selskab sammen med venner, er på kursus, sammen med ungerne, til træning og så videre så bliver det input der tikker ind på enheden registeret. I de sekunder blippet, eller vibrationen sker er man fraværende. Den hyggelige stemning er brudt og tankerne flakser om beskeden. Man kan tydelig se at blikket bliver fraværende og koncentrationen væk.

I min verden er Smart Watch noget fanden har skabt for at stresse folk og fjerne alt initiativ fra det enkelte menneske. Jamen Tove det her ur er bare så smart, det fortæller, jeg skal bevæge mig eller nu fortæller det jeg ikke skal bevæge mig mere, for jeg har nået mine 10000 skridt. Hov nu står der skal jeg huske at drikke. Uha jeg fik åbenbart ikke søvn nok i nat og så videre.

Det kan ikke være rigtig man, som voksent menneske skal have et ur til at fortælle hvornår og hvor meget man skal bevæge sig eller hvor meget væske man skal indtage eller om man får søvn nok. Det ansvar bør man selv kunne varetage. Fornemmelsen for ens egen krop forsvinder sammen med ansvaret. Man glemmer at lytte og mærke efter, for til sidst ikke ane, hvad signalerne fra ens egen krop betyder. Tænk at vi har så travlt, at vi ikke aner hvad vores krop har behov for. Det er tankevækkende.

Det samme gælder den strøm af påmindelser, informationer, beskeder, mails der konstant vælter ind. Det kan da for pokker ikke været vigtig, at få besked om vejrsituationen næste dag når man er på kursus. Eller om der er kø på motorvejen når man hygger med veninderne. Det kan heller ikke passe at beskeden fra moster Alma skal besvares omgående eller mailen om kontingent stigning ikke kan vente til man kommer hjem.

Jeg mener godt man (og omverden) kan overleve man ikke er online 24/7, at man ikke behøver at besvare eller registrere sit feed pr omgående. Jeg føler mig i hvert fald forbi gået, når jeg sidder sammen med andre og de besvarer beskeder eller læser nyheder når vi er sammen. Faktisk synes jeg det er direkte uhøfligt, hvad synes du?

Mange er alt for fraværende i deres eget liv. Bruger for meget kostbar tid på unødvendig information. Glemmer at være til stede i nuet, glemmer at mærke dem selv fordi de hele tiden skal være forud for deres tid. Lader teknologien overtage styringen af deres liv

Måske sidder du og tænker, nej dette passer ikke på mig. Men prøv at mærke godt efter, analysere hvor meget tid du bruger på medierne og hvor nærværende du har været i den seneste tid. Hvor mange gange om dagen tjekker du ud og er offline? Mange bliver skræmmende overrasket

Skal dog lige tilføje to ting:

Jeg synes det er smart man kan bruge en app til at lærer at drikke nok væske. Det samme gælder analyse af ens søvnmønstre. Dette kan bruges i en periode til man er kommet ind i en god rytme.

Jeg er heller ikke på nogen måde modstander af teknologi, sådan skal dette opstød ikke læses. Elsker alle de bekvemmeligheder teknologien kan give, men alt for mange driver rovdrift på den. De glemmer deres nærmiljø og lader sig styre af teknologien.

Det kan du gøre:

Gå offline når du er sammen med andre mennesker. Ikke lydløs men offline. Står den på lydløs, kan du stadig se og mærke når der kommer beskeder.

Gå offline når du træner eller går tur. Bruger du lydbog så sæt den på fly.

Gå offline når du er sammen med dine børn

Gå offline et par timer når du kommer hjem fra job

Sæt funktionen søvn til på din mobil om natten. Dette betyder du ikke kan se eller høre hvad der kommer ind. Du kan dog tillade særligt udvalgte personer muligheden for at bryde muren hvis der opstår noget akut.  

Summervibes

Sommeren er gået på hæld og hverdagen er atter begyndt for de fleste. For mange er det hårdt at komme i gang med arbejde og de daglige pligter. Mange føler sig udbrændt bare ved tanken.

Det gør det heller ikke nemmere, at eftersommeren kaster en lummer varme ned over landet. Selvom solen gør os glade, gør varmen os sløve.

Hverdagens strabadser og det varme vejr resulterer i, at man har svært ved at startet op på motionen og den sunde kost efter ferien. Tiden går og træningstøjet samler støv i skabet. Jo længere tid der går, jo sværere er det at komme i gang igen. Man har fået nye (dårlige) vaner og de er svære at bryde. Det virker totalt uoverskueligt bare at tænke tanken om motion.

Undskyldningerne står i kø og lynhurtig bliver vi enige med os selv om, at motion er umuligt at implicere i livet lige nu. Samtidig er vi nedtrykte, over de kilo der har sneget sig på sidebenene i løbet af sommeren. Vi kan lige frem mærke formen bliver dårligere og dårligere for, hver dag der går. En rigtig dum spiral at komme ind i.

Men det er vores egne negative tanker, der forhindrer os i at komme i gang med at motionere og spise sundt.

Der er to grundelementer der spænder ben:

  1. Vi stiller for store krav til os selv.
  2. Der mangler en plan

Vi stiller for store krav til os selv, fordi vi forventer, vi kan præstere i samme niveau, som vi forlod.
Samme niveau, samme indsats, samme tidspunkt, alt skal være det samme ellers dur det ikke.

Men det er forkert og med til at demotivere os

Vi skal skrue forventningerne ned og så skal der laves en overskuelig plan.

Planen kunne fx være:

  • 3 x 30 minutters gåtur i rask tempo om ugen i 2 til 3 uger.

Ud af ugens 7 x 24 timer er det helt sikkert muligt at finde tid til dette. Vær kreativ i dine tanker når det skal planlægges. Måske skal det gøres om morgenen inden familien står op eller måske lige inden ungerne hentes eller efter aftensmaden. Der er mange muligheder. Luk op for kreativiteten og prøv dig frem.

Dette erstattes af:

  • 2 x 30 minutters gåtur i rask tempo og 45 min styrketræning om ugen i 2 til 3 uger

Herefter:

  • 1 x 30 minutters gåtur i rask tempo, 45 min styrketræning og 1 times cardio/hold om ugen i 2 uger

Så er man efterhånden klar til at glide over i de normale 3 timers motion, man gerne skulle have om ugen. Måske ikke på de hold man var på før ferien, men andet har også ret. Måske er det også på tide at lave om på ens motionsvaner. Kroppen har godt af forandringer.

Hæng planen op på fx køleskabet så alle kan se den. Så ved alle, at mor eller far skal motionere fx tirsdag kl 16 i x antal minutter.

Når motionen fungerer optimalt, kan man begynde at kigge på kosten. Men tag en ting ad gangen ellers bliver det for uoverskueligt.

Det er så vigtigt for helbredet at man dyrker motion, både fysisk og psykisk. Vi kan undvære mange ting men ikke motion og det er aldrig for sent at komme i gang.

Er dette fuldstændig uoverskuelig for dig, så få hjælp fra en personlig træner som du har tillid til. Der er intet i vejen med at erkende man har behov for et skub. Især ikke når det gælder dit liv

Kvindekroppen

Læste til min rædsel en artikel, om en kendt dansk kvinde der havde postet et billede af sig selv i bikini på SoMe. Ikke at der er noget galt i det, tværtimod, men grunden til artiklen gjorde mig harm.

Kvinden er fyldt 60 år og ser dejlig ud på billederne. Det er så livsbekræftende at se en moden kvinde i fuld figur uden filter. Men hun blev mødt med kritik for disse billeder. Nogle mente hun ikke kunne tillade sig at vise sin krop frem på den måde, fordi den ikke længere var spændstig. Sikke da en gang ævl. Det gør ondt helt ind i mit hjerte, når jeg læser den slags. Jeg bliver vred og ked af det på samme tid.

Jeg ved om nogen, hvilken enorm usikkerhed, der forfølgere kvinder over deres krop gennem hele livet.

Det er der heller ikke noget at sige til. Tænk på de ekstreme forandringer kvindekroppen konstant er udsat for gennem livet.

Forvandlingen fra barn til kvinde er skræmmende. Krop og sind forandrer sig markant. De kvindelige former viser sig. Brysterne popper frem og vi begynder at bløde ud af underlivet. Nu kan vi pludselige producere et barn.

Barnet bliver plantet, vokser inde i os og igen er kroppen i forandring. Den er ikke længere vores egen men en vi skal dele med et andet menneske.

Dette menneske gør sin smertelige entre og nu skal vores krop pludselig brødføde det lille væsen gennem brysterne. Disse forandres, bliver kæmpestore og fyldt med mælk. Mælk der sprøjter ud bare ved tanke om det lille væsen.

Barnet vokser, bliver uafhængig og kroppen er igen vores egen. Men alt er forandret, intet sidder som før besøget af det lille væsen.

Brysterne hænger, maveskindet er slapt og måske er mavemusklerne delte. Hofterne er blevet brede og det kniber med at holde på urinen. De ekstra kilo nægter at forlade kroppen selvom kampen er ihærdig.

Langsomt forsvinder taljen og bagdelen bliver flad og firkantet. Hedeturene forstyrrer vores nattesøvn samtidig med en øget tissetrang. Humøret formørkes og alle slimhinderne på kroppen minder om Sahara. Man føler sig usexet og samleje gør ondt. Fedtet synes at have lagt sig som en tyk dragt over hele kroppen.

Alt dette i et ekstrem forkortet oprids gennemgår kvindens krop og alligevel er opfattelsen af den forkvaklet. Så forkvaklet at man som kvinde ikke må vise sig i bikini fordi huden hænger.

For fanden da, ja undskyld mig, men vi burde tilbede denne krop. Burde falde på knæ og være evig taknemmelig over det den kan præstere. Det er jo et imponerende naturfænomen vi er blevet beriget med.

Men det er vi ikke. Hverken kvinder eller mænd. Konstant kræver vi af denne krop. Den skal være slank, spændstig og have lyst ellers må den ikke vises frem. Hvor herre til hest.

Tænker med gru tilbage på de mange gange jeg har hørt kvinder sige: ”Nej, jeg kan ikke længere tillade mig at gå i shorts” eller ”Er alt for gammel til det tøj” eller ”Bliver nød til at skjule mine arme” eller ”kan ikke være bekendt at vise mig sådan her” og jeg kunne blive ved.

Lad os slå fast en gang for alle: man kan gå lige nøjagtig det tøj man har lyst til. Man kan fremvise lige nøjagtig den hud man har lyst til (så længe det er anstændigt). Det eneste der skal/kan forhindre en i at gå med det tøj man har lyst til, er ens egen forfængelighed. Intet andet.

Hvem har i øvrigt bestemt man ikke må vise hængehud og rynker? Et fænomen der kommer til os alle efterhånden som hudens elasitet afstår.

Hvad er der galt med cellulitis (appelsinhud)? Det er noget de fleste kvinder over 45 år har glæde af.

Der er intet galt med nogen af delene, bortset fra et forkvaklet billede som medierne vil have os til at se. Medierne gør os usikre på vores krop. De tegner det billede af kvinden de mener er perfekt. Men det er så skræmmende forkert.

Vi er alle perfekte uanset, hvordan vi ser ud. For der findes kun et eksemplar af os i hele denne verden. Du er den eneste der ser ud som dig og du er helt perfekt. Husk det.

Så kære kvinde, elsk din krop, vær god ved den og hold den sund og stærk. Vær stolt af den og vis den frem i alle sine dejligheder. Gå i det tøj som du ønsker og ikke som andre forventer.

Kære mand, tilbed og opmuntre din kvinde. Hjælp hende igennem de forandringer kroppen gennemgår med kærlighed og støtte. Det fortjener hun om nogen.

Ferie

Sommeren er over os. Solen skinner (til tider) og luften er lun, det perfekte vejr til at blive motiveret til motion. Men jeg oplever år efter år, til min store overraskelse, at mange sætter deres motion på sommer pause.

Denne pause er, hvad jeg erfarer, på grund af tidsnød og ferie. Nøjagtig som i december, stresser folk rundt for at nå det ene arrangement efter det andet. Alt skal afsluttes inden ferien og det skal åbenbart markeres med sammenkomst af forskellige kalibre, år efter år.

Mange er presset på jobbet, der skal styr på alt, inden man kan tillade sig at holde ferie.

Så i perioden op til ferien, mener folk at de simpelthen ikke har tid til at dyrke motion.
Når det så endelig ringer ud til ferie, kollapser de. Magter ikke at rykke sig en centimeter fra liggestolen ved poolen, fordi de er så udkørte, med alt det der skulle nås inden ferien.

Igen står jeg forundret (ligesom i julen) og har svært ved at forstå denne prioritering. Alle ved jo, hvor vigtig motion er for ens helbred, at vi ligefrem dør, hvis vi ikke rører os. Alligevel står motion bagerst når mange planlægger deres tid.

Man prioriterer grill fester, koncerter, udflugter ol i sommermånederne frem for motion: ”Jamen Tove, vi skal jo leve” lyder det undskyldende.

Ja det skal vi, men hvis man prioriterer alle disse fornøjelser nytter det ikke man også klager over, man er for tyk, har forhøjet blodtryk eller døjer med smerter hele tiden. Disse skavanker går ikke væk af sig selv og de bliver kun værre med tiden, HVIS man ikke gør noget ved det.

Vi bliver som sagt mere og mere oplyste om, hvor vigtig motion er for helbredet, for selvværdet, for selvtilliden og alligevel vælger mange at sløjfe den del. Pyt, det er jo bare et par uger. Men der tager man fejl. Tiden flyder ofte afsted og man er tilbøjelig til at abstrahere fra, hvor mange uger om året man faktisk skipper motion. Måske kan du nikke genkendende til dette:

Mange drosler ned på motionen i juni, dropper den helt eller delvis i juli og kæmper for at komme i gang igen i august/september. Det samme sker i vintermånederne, november drosler man ned, december dropper man motion helt eller delvis og januar/februar kæmper man med at komme i gang igen.

Groft skitseret så dyrker mange ikke optimal motion i 6-8 måneder ud af årets 12.

Ofte hører jeg: ”jamen motionere du i ferien, Tove???? Skal du ikke slappe af?” Jo, selvfølgelig skal jeg slappe af, jeg skal begge dele, både motionere og slappe af.

Hvis mit sind skal kunne holde ferie, skal min krop have det godt. Det får den af lækker sveddryppende motion, afslapning og sund mad.

Motion er mange ting. Det behøver ikke at forgå i et træningscenter eller på et hold. Nogle gange skal man tænke ud af boksen og benytte de muligheder der er i nærheden. Naturen bugner af redskaber som indbyder til masser af aktivitet.

Så kære dig, drop ikke motionen før, efter og i din ferie det er livsvigtigt for dit helbred. Ikke mindst på grund af det næste emne jeg tager op i denne artikel.

Sommerens fristelser

Mange lever i den overbevisning at de spiser sundt om sommeren. ”Jamen Tove, jeg spiser en masse friske grøntsager og frugt. Det er da sundt”

Ja det er det, men mange glemmer også at sommerens fristelser indeholder lige så mange usunde søde og fede sager som julen. Is, søde drikke (hyldeblomst ol), alkohol (kølig hvidvin, Rose ol), frugt (jordbær ol), koldskål, slik, grillmad (kartoffelsalat ol) hvis man skal kunne fylde sig med alle disse lækkerier, så er det endnu mere nødvendig med motion.

Hvor ofte høre man ikke disse ord gennem hele den lange sommer: ” pyt, det er jo kun sommer en gang om året og så skal vi nyde det”

Det er også korrekt, selvfølgelig skal vi nyde det, men det kan vi også med god motion og en skøn kost der ikke indeholder flere kalorie end vi forbrænder.

Hvorfor bringer jeg denne artikel og måske ”ødelægger” sommeren for nogen?

Det gør jeg, fordi jeg er dybt bekymret:

Danskerne er den befolkning i hele verden der spiser mest slik og chokolade. 13,2 kilo slik pr dansker om året og her er kager ikke talt med. Øh, hvad sker der lige her?

I Horsens skraber vi bunden med hensyn til den anbefalede motion. 65% af indbyggerne i Horsens opfylder ikke WHO anbefalinger om 150 min aktivitet om ugen. Rystende. Det er ikke en gang 30 min om dagen!!!! Jeg forstår slet ikke, hvordan det kan lade sig gøre at undgå så lidt motion og det mener jeg oprigtig.

Som jeg skrev tidligere i denne artikel, så er det mange af årets måneder, hvor folk ikke har ”tid” til at motionere. Ja jeg har sat ”” omkring og det har jeg fordi det er en utrolig dårlig undskyldning. Basta bum.

Med planlægning og lidt omstrukturering så har alle tid til at dyrke motion 3 x 1 time om ugen, fordelt ud som det nu passer ind, også i ferien.

Det samme gælder kosten, tænk kreativt, undgå fedt og sukker det er ikke så svært. Spiser du mere end du forbrænder tager du på. Vi er skabt til at tage på (fortidens isolering og brændstof) men vi er ikke skabt til at tabe os. Vi skal derfor selv kæmpe for at komme af med vores fedt lag.

Mangler du inspiration eller et program, måske et spark så kontakt en personlig træner. Det er det hele værd for det gælder dit liv.

Rigtig god og sund sommer

Kære forældre

Dette er en kærlig men alvorlig påmindelse til jer der har børn i alderen 12 til 18 år som træner i et Fitnesscenter.

Snakker du med dit barn om hvordan kroppen fungerer? Nu tænker jeg ikke forplantningsmæssigt, for det vil jeg ikke blande mig i, nej hvordan kroppen fungere træningsmæssigt. Hvad kroppen kan klare og ikke klare, når man stadig er i gang med at udvikle sig?

Jeg tilbringer rigtig mange timer i et fitnesscenter hver dag, da det er min arbejdsplads. Jeg ser desværre rigtig mange unge mennesker, der træner fuldstændig uhensigtsmæssigt.

Dette kan gå hen og få alvorlige konsekvenser for kroppen på sigt.

Jeg kan give et eksempel: forleden så jeg to drenge træne, de var ca 13-14 år. De var spinkle af bygning som mange er i den alder, vejede cirka 45 kilo. Den ene dreng stod med en vægtstang på 20 kilo samt vægtskiver på 10 kilo, altså samlet vægt på 30 kilo. Drengen lavede noget der lignede bicepscurl med denne vægt. Han ryg bøjede helt bagover i anstrengelse og han fik lavet mange inden jeg nåede at stoppe ham. En ældre herre fortalt mig efterfølgende, han havde guidet samme dreng da han lavede dødløft, idet han lavede øvelsen fuldstændig forkert.

Dette er kun et enkeltstående eksempel ud af mange, men det var det der fik mig til tasterne. Hvis denne dreng fortsætter på samme måde i et stykke tid, vil han uden tvivl lave alvorlige skader på sin ryg. For ikke at nævne led, sener og muskelvæv andre steder på kroppen som også kan tage skade. Drengen er slet ikke færdig udvokset.

Jeres unger forsøger at kopiere det de ser på medierne eller det de ser voksne i centret gøre. Men deres hjerner forstår ikke, at der er stor forskel på at være en voksen mand som løfter 30 kilo kontra en knægt der vejer det halve af hvad den voksne mand vejer. Jeres unger tror også, at når de har set en øvelse på nettet så kan de sagtens kopiere den. Men det er ikke korrekt, det kræver vejledning, god vejledning at træne med frivægte. Har man set øvelsen en enkelt gang er man altså ikke ekspert, heller ikke som voksen. 

I grunden burde læren om kroppen være et fag i skolen. Læren om hvordan man skal behandle sin krop hensigtsmæssigt. Børnene burde lære, hvilken fantastisk mekanisme kroppen i grunden er. Hvor mange funktioner der træder i kraft bare vi fx skal løfte armen. Denne viden vil nok give unge mennesker respekt for det hylster de er kommet i besiddelse af og som skal fungere for dem i mange år. Men det er desværre ikke et fag på skoleskemaet.  

Så kære forældre, derfor skal se at komme ind i kampen. Tag med jeres poder ind i centret. Lær dem hvordan man træner og når i alligevel er der så lær dem lige, hvordan man rydder op efter sig og opfører sig i et center.

Det er for nemt bare at sende dem afsted alene. Desuden er det også hyggeligt at træne sammen og endnu et plus, du også kommer afsted. God træning

Fremtiden

Husker du at fintænke?

Altså tænke over, hvilken retning dit liv skal gå også selvom du er blevet voksen (læs 45+)

Som ung går livet ofte efter en snor (mere eller mindre). Uddannelse, job, børn osv. Dette er en standard skabelonen de fleste følger med forskellige udsving.

Når børnene så er vokset op og skabelonen afsluttet, så fortsætter mange med at leve i samme rille. Men der er opstået et stort tomrum i ens liv. Hvor der før var fyldt op med madpakker, vasketøj, lektiehjælp, skolesamtaler, forældremøder, kørsel til diverse ting osv. er der pludselig ingenting.

Vi er tilbøjelig til at ignorere dette tomrum, fortsætter bare med at leve efter samme snor. Står op hver morgen og udføre vores ting nøjagtig som det forventes af os. Vi er til stede i livet, men vi glemmer at leve det.

Pludselig ser vi os selv som en grå, muggen person der bare går og øffer af alt. Eller faktisk endnu værre nogen ser det ikke selv. Men os der ser det, opdager vi brokker os over alt. Ligegyldig hvad der sker, kan vi ikke blive tilfredse. Skinner solen så er det for varmt, blæser det er det for koldt, taljen er for trind, håret for tyndt, børnene ringer aldrig eller for tit osv. Livet består udelukkende af sure pligter.

Mange bliver frustreret over denne opdagelse, men aner ikke hvordan spiralen skal brydes.

Det er her fintænkningen kommer ind. Faktisk skulle den være sat ind noget før, men bedre sent end aldrig.

Du skal stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvad ønsker du dig af resten af dit liv?

Er du tilfreds med det du laver? Giver det dig nok udfordringer?

Kan du se dig selv arbejde med det du gør nu om 5 år?

Giver det dig glæde at bo, hvor du bor? Optager hus og have for meget tid?

Inden du besvare disse spørgsmål, er det vigtig du husker at svare ærligt. At mærke efter og tænke dig rigtig godt om inden du svare. Brug tid på at summe over disse spørgsmål. For spørgsmålene er ekstrem vigtige for resten af dit liv.

Der sker enorm udvikling i vores tanker og holdninger fra vi er 20 til vi rammer 45+. Måske er den retning vi valgte som unge ikke den vi ønsker at fortsætte med i vores fremtid. Det er aldrig for sent at vælge retning, det er dumt at lade være. Det er dumt at gå og være utilfreds og bare nøjes med at være til stede i, frem for at leve livet fuldt ud.

Måske er drømmen en lille butik eller at blive pottemager. Straks er tanken: uha nej det er der ikke råd til. Der bliver straks skudt en pil efter den drøm, men hvorfor? Mange har råd uden de selv er klar over det.

For er det nødvendigt at have et stort hus, to biler (børnene er alligevel flyttet hjemmefra), sommerhus? Drømmen kunne muligvis blive realiseret, hvis man nøjes med mindre. Hvis man virkelig tænkte over om det er nødvendig med alt den plads

Undskyldningen: jamen nu har vi boet her i over 15 år og det er børnenes barndomshjem. Dette er også en smuk tanke men den gør dig ikke glad. Det gør en dagligdag, hvor du er tilfreds, bliver udfordret og laver det du brænder for.

Mange brikker i livets puslespil bliver samlet, hvis vi laver det vi brænder for. Du bliver stolt af dig selv og opnår herved et større selvværd. Dette formindsker det selvhad der er blevet opbygget. Du får langt mere energi, selvom du måske arbejder mere. Du finder ud af at de små trælse ting i livet ikke er værd at bruge tid på at øffe over eller måske ser du dem slet ikke længere. Kort sagt se på dig selv, dit liv og din fremtid fra et helikopterperspektiv. Vælg ikke den retning der forventes, men den du brænder for. Det kan sagtens lade sig gøre og det er det hele værd

At tabe sig

At tabe sig i vægt er faktisk simpelt. Grundlæggende handler det bare om at spise mindre, sundere og motionere mere. (Husk at læse det store MEN nederst i denne artikel)

Så er det slået fast og på skrift ser det nemt ud, men i praksis er det rigtig svært, for mange at håndtere.

For det handler om at bryde vaner og presse sig selv, for at opnå et sundere og slankere jeg. To ting vi mennesker har utrolig svært ved

Vi har svært ved at bryde vaner, fordi vi skal bryde med noget, vi finder rart og trygt. Nogen betragter det ligefrem som en straf at skulle undgå at spise det de elsker.

Rigtig mange lader sig lokke af forskellige kure og tæller kalorie i et væk. Det virker også ofte kortsigtet men ikke i det lange løb. Man kan ikke holde til konstant at leve efter en stram plan, hvor man ikke må få det ene eller det andet. De fleste kører også død i at skulle måle og veje, hver en krumme.

Men der findes en anden vej end kure og den er langsigtet.

For at kunne spise mindre og sundere, på en langsigtet og holdbar måde, skal man lære at tænke anderledes og kreativt. Det er faktisk ikke så svært, men måske behøver man lige et skub i den rigtige retning. Jeg prøver lige at ridse nogle af faldgruberne op:

Vi spiser ofte af vane og ikke så tit efter behov. Fx nu er klokken 12 og jeg skal spise mine 3 stykker rugbrød. Ofte mærker man slet ikke efter, om der er behov for 3 stykker eller om man kan nøjes med 2. Man spiser alle 3 for det et man vant til. Men i kalorieregnskabet er der stor forskel på om man spiser 2 eller 3 stykker. Så bare ved at mærke efter kan man spare en del for på ugebasis bliver det til 7 stykker rugbrød.

De fleste mener faktisk, de spiser ret sundt, sådan på overordnet plan. ”Jeg spiser jo rugbrød, det er da sundt” Ja rugbrød er sundt, men ofte er det man kommer ovenpå usundt. Smør, spegepølse, ost, rullepølse, remoulade, ristede løg og jeg kunne blive ved i et væk. Det er masser af fedt, sukker og salt som fylder enormt i kalorieregnskabet.

Mange spiser også med øjnene i stedet for at bruge hovedet. Man lader sig friste af det øjnene ser, i stedet for at tænke over om det er godt for en. ”Uh hvor ser den kage godt ud” Ja den ser lækker ud, men det er kun de få sekunder den passere gennem munden den giver nydelse. Herefter er den en pestilens, både på samvittigheden og sidebenene. Her skal man tænke er det det værd?

Man spiser også ofte af høflighed og efter andres forventning. ”Føler ikke jeg kan være bekendt at sige nej tak” Selvfølgelig kan man det. Man skal ikke spise noget man ved man ikke har godt af, af pligt. Skal man endelig spise det, skal det være af lyst og en nydelse.

For at opsummere:

Spis mindre, spis langsommere. Lav fx 2 stykker rugbrød, når du har spist dem, mærk efter om du har behov for nummer 3. Øs en portion aftensmad op, sæt gryderne væk. Mærk efter om du har behov for mere.

Tænk over hvad du spiser. Spiser du et stykke rugbrød med smør, spegepølse, remoulade og ristede løg indtager du en enorm kaloriebombe. Men fjerner du smør, erstatter den almindelige spegepølse med en kartoffelspegepølse drysser friskhakket forårsløg over har du en lækker kalorielet mad. Denne form for ændring kan du med glæde fortage ved alle måltider, det kræver bare en kreativ tankegang eller måske en smule hjælp.

Kom fristelserne i forkøb. Skal du hen et sted du ved er mange lækre sager som du ikke kan modstå, så spis et sundt måltid inden. Står man overfor fristelserne på tom mave er det langt sværere at modstå. Tag et lille stykke og kun det man ikke kan modstå.

Øv dig i at sige nej tak. Man kan godt tillade sig at sige fra. En vigtig læring:

Spis aldrig af pligt

Spis aldrig videre når du er mæt. Levn

Næste punkt er motion

Jeg hører ofte denne: jamen, Tove jeg træner 3 gange om ugen, hvorfor taber jeg mig ikke?

Det kan besvares ganske kort og brutalt: du træner ikke effektivt nok og så spiser du mere end du forbrænder. Basta bum

Man taber sig ikke ved at lunte en tur eller styrketræne i maskinerne i centret. Man vedlige holder kroppen og det er bestemt sundt. Men der skal langt mere til for at opbygge muskelmasse og forbrænde fedt.

Mange er ikke i stand til at presse sig selv. Man stopper når det begynder at blive hårdt, når musklerne syrer til og varmen stiger. Men det er netop her man skal fortsætte, man skal hive efter vejret, svede og føle musklerne brænde under huden.

Jeg ser dagligt folk træne uden de så meget som puster eller har sved på panden. De kommer troligt igen flere gange om ugen, måned efter måned uden der sker det mindste med deres krop. Det er selvfølgelig ikke spild af tid, for de får rørt sig og det er vigtigt, men hvorfor ikke træne mere effektivt så der sker noget.

Det er ikke så svært som det lyder, men det kræver overvindelse. Det kræver man lære at presse sig selv og har man først lært det er det ikke svært.

Fordelen ved at presse sig selv i fysisk træning er ufattelig stor:

  • Man kommer i bedre form (puster ikke ved den mindste anstrengelse)
  • Opbygger muskelmasse (større muskler forbrænder kalorie. Man ser slankere ud. Bliver stærkere)
  • Formindsker risikoen for blodpropper og andre livsstilssygdomme
  • Bliver slankere
  • Får mere energi
  • Bliver i godt humør

Alt dette får du, hvis du lærer at presse dig selv og træner effektivt

MEN det alt dette kan ikke lade sig gøre, hvis man ikke er klar til det.

Hvornår er man så klar? Det er man når der er plads i hjernen til at kunne tænke kreativt og anderledes.

Betragt din hjerne som en container. Vi fylder en masse kasser ind i den container og til sidst kan der ikke være mere. Containeren er fyldt. Ligegyldig hvad kan der bare ikke stoppes mere ind, medmindre vi skaber plads. Får ryddet op i noget af alt det skrammel der står derinde. Nu er der pludselig plads og rum til vi kan fylde nyt ind. Nøjagtig det samme er gældende for din hjerne.

Har du brug for hjælp til denne oprydning så kontakt mig gerne.

Den perfekte krop

Den perfekte krop

I mit virke som Personlig træner støder jeg selvfølgelig ofte på spørgsmål om kost. Jeg er ikke uddannet kostvejleder, men via min uddannelse som fitnessinstruktør og personlig træner (Den statsankerkendte uddannelse på 1 ½ år) har jeg lært en masse. Desuden har min egen sport som ultraløber (24 timer) givet mig en masse erfaring i ernæring.

Jeg vil med det samme slå fast, at jeg er stor modstander af kure. Det skuer virkelig i mine øre når jeg hører om de forskellige kure folk hopper på. Kure hvor ”eksperterne” lokker og lover mere end de kan holde.

Alle kan tabe sig, hvis man lever efter en stram kostplan og kommer i kalorie underskud. Kalorie regnestykket er så simpelt at selv jeg som dansklærer kan regne det ud.

Indtager du færre kalorie end du forbrænder taber du dig. Indtager du flere kalorie end du forbrænder tager du på. Længere er den ikke og sådan er det for alle og her mener jeg virkelig ALLE.

Det er enormt nemt som personlig træner at få folk til at tabe sig og blive tonet. Hvis man sætter folk i kalorie underskud i 3 måneder og øger vægt træningen kan man ikke undgå at få resultat. Fedtlaget formindskes betydeligt pga. den strenge diæt og herved træder musklerne bedre frem.

MEN det er ikke holdbart i længden. Det er det i hvert fald for de færreste. Kroppen og psyken har under den strenge kur manglet en masse næring og det skriger den efter. Som en narkoman efter sit fix.

Derfor er det ufattelig svært at komme tilbage på normal kost efter man har nået sit resultat. Man ryger lynhurtig tilbage til de gamle vaner og indtager måske endnu mere fordi kroppen skriger efter det. Efter kort tid er kroppen tilbage som før kuren.

Hvorfor er det mange så ofte hopper på den ene kur efter den anden? Svaret er den perfekte krop.

Men hvad er den perfekte krop? Er det en tynd og trimmet krop? Bliver man lykkeligere af at opnå den? Bliver man mere tilfreds med sin krop, hvis den er toptunet?

Den perfekte krop er det billede som medierne pådutter os, langbenet, mynde slank og lykkelig. VÅS. Slanke mennesker er også ulykkelige. Det kræver knokle arbejde at få sådan en krop og afsavn af mange ting. Er det det man ønsker?

Inden man begynder på en kur, skal man i hvert fald nøje gennemtænke hvad det er man ønsker. Ønsker man et liv hvor man har energi, overskud, er tilfreds med sin krop og er glad. Eller ønsker man bare at være tynd?

Den krop jeg vil anbefale, er den første. Dette kan opnås via kun 3 råd:

  • Lær at træne optimalt. Få det optimale ud af din træning
  • Lær at spise efter den gode gamle kostpyramide. Ganske få råd så er den i vinkel
  • Lær at sætte pris på dig selv

Lærer du at leve efter disse 3 råd så opnår du den krop der er perfekt for dig.

Så simpelt er det faktisk og det har du min garanti for.

Lille spejl

Hvilken spejl kigger du i, når du ser på dig selv?

Med dette spørgsmål mener jeg ikke, om det er spejlet i badeværelset, eller det der hænger i foyen, du kigger i. Spørgsmålet er selvfølgelig retorisk.

Når vi kigger i et spejl, er vi ofte tilbøjelig til at se med øjne der allerede er forud indstillet på, hvad de skal se. Vi har indstillet hjernen på, at det der nu bliver vist i spejlbillede, er negativt. Inden vi kigger i spejlet, har vi besluttet os for, at det vi ser, er grimt: ”Se lige den kæmpe delle om maven og de kinder ligner et lagerrum for nødder. Bagdelen er på størrelse med en ladeport og de lår HA…” tårerne begynder at trille og sindet gør ondt.

Dine øjne møders med de øjne der er i spejlet og hadet lyner imellem de to parter. ”Du er et fjols, hvorfor kan du ikke tage dig sammen og gøre noget ved den ulækre figur”. Dette er måske den første glose der kommer ud. Herefter komme den ene sviner efter den anden. Vi foragter simpelthen den person, vi ser i spejlbillede.

Jeg behøver vist ikke at sige, at dette er forkert, for det er jo åbenlyst. Men ikke desto mindre er det et problem rigtig mange kæmper med. Faktisk mange flere end du er klar over. Lige fra den selvsikre karriere kvinde til kassedamen i Netto kæmper rigtig mange med et meget lavt selvværd.

Nogen er gode til at skjule dette selvhad. Det gør de fx ved at vise deres dygtighed andre steder. Er stærke, selvsikre og beslutsomme på arbejdspladsen. Men inden i er de triste og selvudslettende. Denne tristhed kommer til udtryk andre steder, måske på hjemmefronten. Man bider lidt mere af ens kære end hensigten var. Det gør en endnu mere trist og man begynder at tvivle på om man er det rigtig sted.

Andre er ikke så gode til at skjule deres lave selvværd. Derfor gør de alt for at behage deres omgivelser så deres gerninger kan fjerne fokus fra deres ”elendige” udseende. Dette bevirker de bliver selvudslettende og glemmer alt om dem selv. Suser rundt for at opfylde andres behov og ”glemmer” at pleje sig selv.

Der er også nogen der skjuler et lavt selvværd ved at virke kritiserende over for alt og alle. De hakker på andre for at retfærdiggøre deres egen usikkerhed.

Tror de fleste af os kan nikke genkendende til lidt af det jeg lige har ridset op. Det første skridt er at erkende der er et problem, næste skridt er at handle på det.

Et lavt selvværd er meget svært at slippe af med. Selvom vi kommer i gang med at træne og spise sundt slipper vores negative selvsyn ikke ret gerne sit tag. Jo i starten er man positive fordi stoltheden over initiativet overstråler alt. Men efter et stykke tid fejer de negative øjne igen ned over kroppen og finder nye punkter. Skuffelsen ramler ned over en og motivationen forsvinder.

Eller også har man nået målet og tabt det antal kilo som var planlagt, det tal der var printet ind hovedet. Man forventer et kæmpe lykke sus, men det kommer bare ikke. Det er dybt frustrerende, men hvorfor kommer det ikke? Svaret kommer længere nede i teksten.

Det gode er, at man godt kan ændre det lave selvværd og det er vigtig at gøre det. Det kræver både tålmodighed og arbejde, men det er også det hele værd.

Vi skal lære at elske vores krop og se på den som et fantastisk værdifuldt hylster. Vi skal bestemt ikke bare lade stå til, på ingen måde. Nej men vi skal lære at acceptere, at vi ikke skal fremstå som perfekte supermodeller. For selvom vi altid siger, vi IKKE vil ligne en model, er det alligevel det billede der er plantet i vores hoved.

En vigtig ting at huske: Vi bliver IKKE elsket mere af vores omgivelser fordi vi har en perfekt krop, MEN vi bliver elsket fordi vi hviler i os selv og ER os selv.

Desuden kan vi diskutere hvad en perfekt krop er? Det er en krop som medierne har påduttet os. I min verden er en perfekt krop et hylster man hviler godt i. En stærk og sund krop der er aftegnet af livets ar. En perfekt krop er = et sundt sind

Lad os bruge mig som eksempel. Min barm er bestemt ikke prangende, tværtimod den er nærmest ikke eksisterende. Efter to sultne børn har taget grundigt for sig af retterne, er der ikke meget tilbage. Men jeg er faktisk udmærket tilfreds med mine bryster. De generer mig ikke når jeg dyrker sport og jeg kan undlade bh’en uden det ser træls ud. Men nej, et par flade grydelapper med strop, er da ikke et kønt syn kontra to modne meloner der strutter. Men hvis jeg fik lavet bryster, vil det ikke være for at behage mig men mine omgivelser. Det er noget af en pris at betale.

Havde mine brysters manglende volumen været en kæmpe sorg for mig og det vil styrke mit selvværd at få dem lavet vil situationen være en anden. Det er bare så hammerende vigtig at det bliver lavet for at behage en selv og ikke andre. Man skal ikke lave ændringer på sin krop for at glæde andre, men udelukkende for at glæde DIG.

Jeg har en gang afvist en kunde, fordi det var hendes mand der havde sendt hende hen til mig. Hun fortalte mig, at manden ønskede at hun begyndte at træne for at få en pæn krop. CHOK. Det er okay at ens mand gerne vil betale for et træningsforløb for at GLÆDE sin kone eller omvendt. Dem har jeg haft rigtig mange af, men det er dæleme ikke i orden at han/hun forlanger det.

Så konklusionen for et bedre selvværd er:

Find ud af hvordan din krop skal se ud for at DU har det godt og IKKE for at behage andre.

Tro på, at du ikke bliver hammer lykkelig af at være syle tynd. Tværtimod så går du glip af en masse livskvalitet, fordi du fornægter dig selv en masse godt. Bare husk: alting med måde

Tro på, at du vil få det godt med dig selv når du har bygger din krop op til at blive stærk og sund OGSÅ selvom den måske vejer lidt mere end det tal der er i dit hoved. Få evt. hjælp af en personlig træner til at bygge din krop fornuftigt op og få lavet en holdbar plan til en god sund livsstil.

Træt med træt på

Kender du det? Du er lige vågnet efter 8 timeres søvn, burde være udhvilet, men alligevel er du usigelig træt. Det eneste du tænker på er, hvornår du igen kan putte dig ned under dynen og bare sove. Ude er himlen helt sort og når det endelig lysner lidt, er den plumre grå (hvis det er en farve) uigennemtrængelig og trist. Humør og energi er på nulpunktet, faktisk helt nede i minus. Årstiden er ofte skyld i denne tilstand OG nu har vi ovenikøbet også covid monstret at slås med.
Nøgleordene i vores tankevirksomhed er: grå, trist, træt, træls, umuligt og kedeligt. Ord med udelukkende negativ udstråling. Jeg kan mærke denne tilgang på rigtig mange og det bekymre mig. Vi skal tage vores sind alvorligt og der skal handles inden det sætter sig for dybt.

Jeg kan faktisk selv mærke denne tilstand i år, trætheden og surheden der sniger sig ind over mig og forsøger at overtage mit sind. Mit sind der plejer at være lyst og positivt. Jeg har bidt mærke i, at jeg går og øffer i negativ retning: min virksomhed er konstant i fare, alle mine koncerter er aflyst, jeg har ikke været ude at rejse, gider ikke gå ud og spise fordi jeg skal have mundbind på, jeg kan ingenting øf øf. En lang klagesang. Jeg søger ubevist de negative situationer

Når vi ryger ned i det hul af selvmedlidenhed, er det svært at komme op igen. Det er nemmer at grave os dybere ned i hullet end at kæmpe os op. Nede i hullet ligge vi lunt og svælge i selvmedlidenhed, det kræver ikke så meget og er rart. Eller er det? Svaret herfra er nej. Vi tror det er rart fordi det ikke kræver ret meget af os at have selvmedlidenhed. Men stiger man op i helikopter perspektiv vil man konstatere, at vi faktisk har det elendigt. Vi er kede af det, sure og triste. Det skal ændres og det gode er, at det ikke er så svært at vende denne negative selvmedlidenhed. Men det kræver en ekstra indsats især i denne tid.

Man må ikke negligere denne tristhed/dorskhed, det er okay at føle den. Det er vigtigt at konstatere ellers kommer man ikke videre. Første skridt mod at vende denne tilstand er at acceptere at vi har det skidt og at det er okay. Hernæst kan vi arbejde på at vende tankerne i den rigtige retning.

Vi bliver nød til at tænke på de ting der giver livet værdi, de ting der gør os glade. Som kan fylde os med energi og tilføre gnisten. Gnisten der skal give os livsglæden tilbage, bekæmpe trætheden. Så første skridt i den rigtige retning er at gennemgå det vi har i vores liv der gør os glade. Det kan være svært at se når humøret er sort, derfor bliver vi nød til at tydeliggøre de positive ting.

Det gør vi ved at lave et skema og gennemgå det slavisk. I dette skema skitsere vi de hovedelementer der er i vores liv fx: arbejde, fritid, hverdag, bolig, børn, kæreste, familie, venner, sport.

Ud fra hvert punkt skal man finde de positive ting. VIGTIGT man ikke finder de negative, kun de positive. Falder man i den negative rille er det svært at finde det positive spor igen. Man skal heller ikke finde på ting der ikke kan lade sig gøre i øjeblikket på grund af Corona, fx rejser, koncerter. Kun ting der er i nuet

Stil dig selv det samme spørgsmål ud fra hvert punkt fx:

Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? Nævn 2 ting: 1. Kollega 2. Nye opgaver
Begrund hvorfor: 1. Vi har et sjovt og godt arbejdsklima. 2. Det er vildt spændende at gå i gang med nye opgaver.

Hvad kan du bedst lide i din fritid? Nævn 2 ting: 1. være i haven 2. at slappe af med en god bog
Begrund hvorfor: 1. elsker duften af jord og se det blive pænt. 2. skønt bare at fordybe mig i en verden af spænding

Hvad kan du bedst lide i din hverdag? Nævn 2 ting: 1. Min morgenkaffe. 2. Aftensmaden
Begrund hvorfor: 1. Elsker smagen af den første kop og roen omkring den. 2. elsker hyggen med familien og snakken.

Sådan bliver du ved punkt for punkt, samtidig mærker du efter hvordan glæden forsamles i dig. Glæden og de positive tanker over at du faktisk har et skønt liv med en masse at glæde sig over. Så pyt med der er ting vi ikke kan lige, bare det grundlæggende er i orden. Hver gang de negative tanker fylder for meget hiver du dette skema frem og kigger på det. Måske tilføre du nye punkter. Giv det et skud og skriv endelig til mig hvis der er spørgsmål. Knus

Uddybelse af smilet

Jeg skrev for et par uger siden en blog om smilet. Hvordan vi skulle huske at mærke den ægte glæde boble helt inde fra hjertet, ud i alle nervebanerne og fylde os med befriende lykke. Dette er letter sagt end gjort. Jeg er så heldig, at der faktisk er en del der læser mine artikler og tager dem til sig. De kommer tilmed med respons (hvilken glæder mig ufattelig meget) og ud fra disse kan jeg se det bliver nødvendigt med lidt mere hjælp til netop dette emne.

Det er enormt svært at vende negative tanker til positive. Det negative overskygger det positive fordi det falder os lettere at fokusere på de negative ting. Man kan ikke lige pludselig beslutte sig for, at nu vil jeg altså kun tænke positivt. Det er ikke realistisk. Det kan måske lykkes i starten af en skøn ferie syd på, hvor der ligger 14 dage med sol, strand, afslapning, mad og vin ad libitum foran os. Men efter nogle dage vil de negative tanker også her melde deres indpas, man får for meget sol, ryggen gør ondt af at ligge så meget, man har spist for meget, hjem rejsen nærmer sig, ungerne støjer og så videre. Tror der er mange der kan nikke genkendende til dette scenarie.

Men det kan sagtens lade sig gøre at vende dette negative tankespind. Jeg kan ikke give jer nøglen til evig lykke (gad godt, for så vil jeg jo også selv rende rundt og stråle som en kæmpe sol) men jeg kan hjælpe med et redskab til at prikke hul på den grå boble som mange af os ofte befinder os i.

Nogle gange kan det føles mere trygt for os at forblive i den negative boble. Her kan vi gå og øffe, have ondt af os selv og trøste os med ting der ikke er gode for os. Den negative boble er nem og genkendelig at forholde sig til også selvom vi ikke har det særlig godt derinde. Det er for uoverskueligt at stikke næsen uden for boblen og tage kampen op. De positive tanker kan være svære at gebærde sig i, de kræver handling og det virker uoverskueligt. Men det er det hele værd og det er faktisk ikke så slemt.

Man skal bare lære at tænke anderledes. I stedet for at lade en negativ tanke bygge sig op og overskygge dagen, skal man tænke i små del tanker (allerede her vil nogen af jer tænke sikke da hokus pokus filosofi, men det er det ikke) jeg skal prøve at forklare.

Man vågner op om morgen og første tanke (fordi det også var sidste tanke inden søvnen indtraf og allerede her var negativiteten bygget op) er det forældremøde man skal til samme aften. Det møde er bare det mest uoverskuelige i denne verden. Gider ikke stresse hjem fra arbejde, lave mad, køre hen til skolen og sidde i to timer og høre på ingenting. Allerede her ligner man en tordensky og den ene negative tanke står i kø for at overdøver den anden: Man ser vildt tyk ud, håret ligner ukrudt, der er møgbeskidt over alt, der er ikke mere smør og sådan bliver det ved. Hele dagen er grå med grå på. Kender du det?

Men det gælder om at få stoppet den negative spiral inden den får overtaget og her kommer de små del tanker i spil. Vi skal i gang med at samle vores buket af positive tanker. Først gælder det om at finde nogle ting vi faktisk syntes er rare ved dagen. Det kan fx være den skønne varme velduftende kaffe der venter nede i køkkenet. Det bløde kys fra barnet. Morgen tisse turen med hunden. Eller det hyggelige ritual med kollegaerne om morgenen. En spændende arbejdsopgave. Der er tonsvis af små ting i hverdagen som vi godt kan lide. Disse ting samler vi i en buket og trækker frem så snart tanken om forældremødet trænger sig på. De positive ting gør det nemmere at overskue dette møde, de nedtoner det negative. Det gør at vi så kan begynde at pille det forældremøde fra hinanden. Det vil sige at vi nu kan begynde at tænke positivet om mødet. I grunden er det ikke så slemt. Manden sørger for at spise ungerne af, han vasker op, smør madpakker og bader dem mens du sidder til mødet og slapper af. Du får også hilst på en del af de andre forældre som faktisk er hyggelige at snakke med. Når du kommer hjem efter et par timer, er der ro og du han synke ned i sofaen og bare slappe af.

Bingo det hele er vendt til en positiv handling FORDI overskuddet var der til at vende det. Nu kan vi pludselig høre fuglene synge smukt udenfor og se solen gennem skyerne, mærke letheden i kroppen.

Forældremødet er bare en metafor, det kunne være et andet møde, en middag, telefonsamtale eller tøjvask som vi ikke har lyst til eller bryder os om. Det samme gælder for vores udseende. Straks vi kigger i spejlet er blikket kritisk, vi ser overhovedet ikke de pæne ting. Øjnene scanner lynhurtigt henover alt synligt og dommen falder promote. Håret ligner garn, øjnene er for små, kinderne fuld af bumser, dobbelt hagen er vokset, brysterne er for store og jeg kan blive ved. Dette kan virkeligt få os til at tænke negativt, få os helt ned i kulkælderen. Alt for mange døjer med disse tanker og det skal ændres. Det kan heldigvis ændres men det kræver arbejde.

Man skal tvinge sig selv til at se mindst to positive ting ved sit udseende samt to ting man er stolt af at kunne. Fokusere på disse ting og fasthold dem i hukommelsen. Man skal lære at acceptere, at man ikke kan shine hver dag og at der ikke er nogen der forventer det. Det er kun en selv der gør og det er kun en selv der kan se at håret ligner garn, andre kan ikke se det. Vi skal lære at sige pyt og så acceptere at lige netop i dag lever håret sit eget liv og det er der ingen der dør af 😊 heller ikke dig. Vi indeholder alle noget smukt, denne skønhed genspejler sig i dine øjne og gør dig smuk. Du ser ud netop som du skal med det udseende som er skabt til dig. Vi skal ikke sammenligne os med andre, men glæde os over vores unikke jeg. Der er kun en af mig og det er mig. Tænk over det. Knus (Man er altid velkommen til at booke en tid til samtale for at uddybe dette emne. Det kræver arbejde, men det er det værd)

Smil for pokker

Hvornår har du sidst smilet? Altså sådan for alvor. Så smilet når helt op til øjnene som tindre af glæde og hjertet føles let. Endorfinerne får dig til at slappe helt af og du er veltilpas. Tænk dig godt om inde du svare.

Vi smiler hver dag, endda flere gange om dagen, men ofte er det et påtaget smil. Ikke fordi der er noget galt med det, bestemt ikke, et smil er smukt og dejligt. Men det her handler om glæde. Hvor vigtig det er at vi føler os rigtig helt igennem glade. Det er faktisk livsvigtigt.

Rigtig mange oplever desværre ikke denne glæde følelse hver dag, faktisk er der mange der næsten ikke kan huske hvornår de sidst har været glade, sådan rigtig glade. Det er skræmmende og det skal laves om. Vi har krav på at være glade.

Det er ikke fordi vi skal rende rundt og være lykkens pamjullefis hele dagen lang, det er urealistisk. Men følelsen af at være rigtig befriende glad skal vi mærke hver dag. For at komme dertil kræver det at vi ændre vores sind og tanker så de bliver mere positive. Vi er tilbøjelig til at hænge fast i det negative, er man først landet der er det svært at komme ud af den strøm igen. Ofte kan man ikke overskue de bjerge af dårlige ting der er. Det kræver for meget energi at fortrænge det negative og se de positive ting.

Men faktisk er det slet ikke så hårdt eller svært. Man skal samle på de små positive ting. En smuk solopgang, en smuk mand/kvinde der smiler til en, rosende ord fra en kollega, kompliment fra kæresten, en hvalp der er nuttet.

STOP, jeg kan mærke alle de negative tanker der strømmer mig i møde ved disse ord. ”Sikke noget fis, hvad skal alle de småting hjælpe mod de kæmpe negative ting der konstant sker i mit liv????”

Det skal jeg lynhurtig svare på. Ved at samle denne buket af positive ting, ser vi de små lysglimt i livet. Disse lysglimt giver os energi. Denne energi bruger vi automatisk på at bekæmpe det negative. Så ser det pludseligt ikke så slemt ud længere. Der er noget at glæde sig over og glæde sig til.

Man bliver nød til at gøre en indsats på at komme ud af denne spiral af negativitet og det gør man altså ved at finde de små positive ting, samle dem i en buket og mærke den lille men meget vigtige glæde de giver.

For et par måneder siden var jeg ude at gå tur. Jeg gik imod en ung pige som sendte mig et sødt smil, forfjamsket forsøgte jeg at smile tilbage. Kort efter glimtede smilet til mig fra en ældre herre og senere fulgte en yngre mand trop. Dette fik mig omgående til at stoppe op foran den nærmeste butiksrude for at tjekke om jeg havde tandpasta i mundvigene eller taget blusen omvendt på. Men nej alt så ok ud lige indtil jeg mødte mit eget bistre ansigtsudtryk. Jeg næsten veg et skridt tilbage ved synet.

Jeg tror de tre søde mennesker tænkte at jeg trængte til et opmuntrende smil eller også øvede de sig i at samle på en buket positive ting.

Men den dag tog jeg en beslutning: jeg vil ikke ende som en sur gammel dame. Jeg vil være glad og glædes over de små ting livet tilbyder af dejlige ting. De store trælse ting skal nok blive løst hen ad vejen, det plejer de jo. Der er tusind af gode ting jeg kan glæde mig over, dejlige venner, et godt helbred, et fedt arbejde, en snart færdig bog, ny uddannelse på vej, fantastiske børn og jeg kan blive ved.

Håber at du, ja dig skriver en lige så positiv liste. Måske ikke med de samme ting, men dem der fylder dit liv med glæde for det har DU krav på og så selv om der skal sluges et par kameler for at nå der til. Knus

Prinsen på den hvide hingst

Prinsen på den hvide hingst (og nutidens voksne kvinder)

Findes han, ham prinsen? Jeg begynder så småt at tvivle, men jeg har ikke opgivet håbet endnu. Måske skulle man også definere hvad prinsen på den hvide hingst indebære. I min hjerne ser denne definition ikke særlig indviklet ud. Jeg har et klart billede af min prins. Men på skrift er det måske mere kringlet. Lad mig prøve at udrede denne betragtning.

I mine efterhånden 52 år har jeg endnu ikke haft et vellykket eller særligt lykkeligt forhold med en anden partner. Dette er sagt frit fra leveren og med en stor portion erfaring, i det jeg har haft en del forhold. Nu vil flere sikkert tænke: nå nå søde Tove mon ikke du skulle prøve at kigge lidt indad. Hertil kan jeg svare: søde jer, det har jeg gjort og endda rigtig mange gange. Min redegørelse af denne vanskelige ransagning kommer her. Meget rodet, men til sidst bliver det hele samlet i en kortfattet konklusion.

Jeg er på ingen måde perfekt, absolut ikke og det prøver jeg heller ikke at give udtryk for. Rigtig mange gange har jeg givet mig selv skylden for det dårlige forhold jeg endnu en gang er havnet i. At jeg var en klovn og ikke kunne finde ud af det med kærligheden. Men det er helt forkert, jeg er ikke skyldig eller en klovn. Men jeg fortager en forkert handling hele tiden om og om igen. Det er det jeg skal prøve at ændre.

Denne handling er valg af partner, jeg bliver konstant draget af de forkerte typer. JEG vælger de forkerte typer, hvorfor?

Først en forklaring på den type kvinde jeg er:

Jeg er en kvinde der er virkelig ufattelig viljestærk. Jeg har en drivkraft og en livsgejst der er ud over det sædvanlige. Jeg har styr på min fremtid og ved hvad jeg vil. Jeg udvikler mig konstant og har gang i mange ting. Derfor bliver jeg tit udsat for nedture. Men bliver jeg mejet til jorden af en eller anden grund (fx Corona) skal jeg bare klappes lidt på skulderen med et par søde ord og det er det. Jeg skal på ingen måde ynkes eller holdes nede, det mistrives jeg under. Jeg skal bare lige have tid til at ryste vingerne igen og så flyver jeg videre kort tid efter. Jeg skal ikke hjælpes, men holdes om. Vil man overtage min kontrol går jeg i baglås. Jeg kan sagtens selv, men alligevel vil jeg gerne støttes og elskes. Min indre kerne består nemlig af en følsom, meget feminin kvinde, der har behov for en stærk mand ved siden.

Det er to meget forskellige kontraster, den stærke kvinde der kan selv og den følsomme kvinde ville have kærlighed. Det er svært at naviger i som mand af den type som jeg vælger. Den stærke kvinde skal have lov til at udfolde og udvikle sig. Det har vi slået fast. Bliver denne type kvinde forhindret i dette på grund kritik fra manden eller utilsigtet omsorg trækker hun sig, lukker sig inde i sig selv og mistrives. Den forkerte mand tror så at kvinden holder afstand og gør sig kostbar. Så bliver de sure/fornærmet og holder sig væk. Dette er helt forkert og en barnlig handlemåde. Den følsomme side i kvinden opfanger dette som et afslag og det får hende til at trække sig endnu mere ind i sig selv.

De typer mænd jeg fejlagtig vælger

Jeg vælger den type mænd der enten skal reddes eller den type der overbeskytter. Den type der skal reddes, kæmper jeg for at gøre stærkere. Men det kan ikke lykkes, for de vil ikke reddes og jeg mister alt respekt. Herved er forholdet ødelagt.
Den overbeskyttende type ville overtage min kontrol for at nurse mig. Fejlagtig form for kærlighed. Jeg har behov for at blive gødet med impulser og denne type mand har ingen ambitioner selv ud over at se katastrofer ved mine. Igen mister jeg respekten.

Konklusionen er at den type jeg mand jeg fejlagtig vælger kæmper for at overtage mit liv, fratage mig min kontrol, diktere min disponering over min fritid, fjerne min selvstændighed. Dette får mig øjeblikke til at slå bremserne i og jeg trækker mig. Hvis disse ting bliver taget fra mig, ville jeg jo ikke være den jeg er. Jeg ville være en bi uden vinger eller som en fugl der ikke kan flyve.

Her, lige nu har jeg behov for den hvide hingst springende ind i billede og prinsen skal selvfølgelig følge med. Jeg forstår sandelig godt at rigtig mange mænd af de typer jeg fejlagtig vælger er frustreret over hvordan de skal agere over for denne her kvinde som de er total vild med, men som de ikke forstår.

Men det er faktisk ikke så svært for den rigtige mand. En mand skal nemlig ikke glemme at være en mand for det elsker vi kvinder især min type. Vi vil erobres, føle os lækre, sexede og føle os som den eneste ene. Det er det i mænd kan, altså de rigtige mænd, lige præcis dette. I kan få os til at føle os som en kvinde, ved at tage os ind til jeres brede bryst, invitere os på middag. Give os en dusk blomster. Riddertiden er ikke forbi den er bare i en anden form som kræver lidt mere fantasi. Jeg tror ikke på at min prins er frustreret, jeg tror han ved hvad der skal til for at besejre mig. Jeg skal bare lige have fundet ham.

Den endelig konklusion er altså, jeg sagtens have en partner, men han skal respektere mig som jeg er og ikke forsøge at lave mig om. Han skal metaforisk ikke bære mine tunge poser med indkøb, men kysse mine smertende hænder bagefter. Være ved min side som min stærke maskuline klippe, kysse, nusse og fremhæve min feminine siden som jeg i den grad er i besiddelse af. For jeg er vild med rigtige mænd, men han skal respektere min stærke side og besejre min feminine side. Svære er det ikke. Så skal han selv ville livet, være nysgerrig, have ambitioner og ikke være bange for at vise sit sande jeg.

Corona

Corona og mine refleksioner frit fra leveren

Nogle gange får jeg ligefrem kvalme ved navnet. Tænker at det er jeg ikke den eneste der gør. Nogle gange ved jeg ikke helt hvordan jeg skal agere ved navnet. Skal jeg være bange eller skal jeg være ligeglad? Jeg tager mine forholdsregler, det siger myndighederne jeg skal og jeg er regelrytter. Spritter af i en uendelighed, holder afstand, køber mundbind, downloader smitte app og gør alle de ting jeg får besked på. Men jeg ved ikke helt hvorfor, jeg har aldrig mødt nogen der har Corona.
Jeg har lige udfyldt spørgeskema nr. tæt på nr. 30 (og det er ikke løgn) om hvordan Corona har påvirket mig, denne gang tilsendt at København universitet. Dette og forhåbentligt det sidste spørgeskema fik mig til at reflektere. Hvordan HAR Corona påvirket mig uden tilrettelagte spørgsmål og frit fra leveren og har det påvirket mig?

JA

Et højt og rungende ja også i den grad. Jeg husker så tydelig torsdag d. 12. marts 2020 som en rigtig tude dag. Min datter havde endelig fået hovedrollen til skolens musical, som skulle fremføres denne aften, men aflyst på grund af Corona. Hele dagen befandt vi os i et limbo fordi vi ikke anede hvad vi havde med at gøre. Natten til d 13 marts ringede ejeren af det Fitness center jeg lejer mig ind hos ca. kl 24 og sagde at han blev nød til at lukke centret på grund af smitterisikoen. Jeg kunne derfor ikke træne min kunde kl. 7 og for første gang nogensinde måtte jeg aflyse og det på grund af en virus (som jeg ikke en gang selv havde)!!! Nu var det pludselig en realitet, noget håndgribeligt.

Men pyt dette ville kun vare max 14 dage blev vi enige om. Lige præcis der tog vi noget så grundig fejl. Det blev ved og er stadig i skrivende stund stadig i gang.

Har Corona pandemien været godt eller skidt for mit liv? Både ja og nej

Ja fordi jeg har haft tid til at reflektere over mit liv. Da jeg ufrivillig gik ned i tid fra et meget presset arbejdsliv på mellem 45 til 50 arbejdstimer om ugen til 10-15 timer mærkede jeg store forandringer i min krop. Mit hjerte hamrede ikke længere afsted og jeg fik plads og ro i mit hoved. Det var en skræmmende opdagelse, for hvor længe havde jeg holdt hvis det ikke havde været for Corona?

Til gengæld mistede jeg også en kæmpe indtægtskilde. Lige der hvor jeg skulle til at høste af overskuddet. Nu skal jeg, efter jeg endelig er kommet i gang igen, til at genopbygge min forretning i en meget usikker fremtid. Nogle af mine dejlige kunder er holdt ved, men jeg har også mistet flere. Nye er allerede kommet til men der er lang vej endnu.

Af andre gode ting er, at jeg har haft tid til at gøre noget ved mine vaner. Mine dårlige vaner. Det kræver nemlig tid og overskud at komme af med den slags. Jeg har været dybt afhængig af både Pepsi Max samt Monstre energidrik. To produkter som jeg helt sikkert ikke troede jeg kunne leve uden. Men det kunne jeg og drikker ikke noget af det mere. Et andet produkt som jeg var meget afhængig af, var brød. Det var hurtigt og nemt at spise på vejen, jeg spiste store mængder og brugte masser af penge på det. Nu er det meget sjældent jeg køber den slags og det er jeg rigtig glad for.

Jeg savner som så mange andre det sociale liv grufuldt meget. Skulle have været til et utal af fede koncerter i 2020 og min højt elskede årlige ferierejse blev aflyst. Dette er ting man sagtens, i en periode kan undvære i ens liv. Men på sigt betyder det rigtig meget for livskvaliteten at have noget at glæde sig til. Her kan jeg godt mærke at jeg dykker ned i sort humør en gang i mellem. Når problemerne hober sig op i hverdagen og der ikke er et par små lysglimt at glæde sig til kan det altså godt blive lidt sort.

Men de små lysglimt er der, de er der bare i en anden form. Mine små glimt er der i form af at jeg har fået masser af tid til at skrive min bog som er min store drøm. Jeg har fået masser af skøn kvalitets tid med min datter. Fået masser af frisk luft. Kommet ud af et forhold der bestemt ikke var godt for mig, hvor jeg blev behandlet dårligt. Haft tid til lave udstrækninger så jeg nu kan nå mine fødder med strakte ben og ikke længere har ondt i min lænd (det her er altså stort). Masser af ting der er gode for mig.

Det gælder om at se lyst på fremtiden. Nogle gange skal man lige have lidt tid til at se efter og opdage de små lysglimt. Men de er der og der vil komme flere. Vi kan ikke ændre fortiden men vi kan påvirke fremtiden i den retning vi ønsker. God rejse

Overblik

Overblik men hvordan

Alle kender det, man vil det hele på en gang. Nu skal det simpelthen ske noget og det kan kun gå for langsomt. Man vil på en og samme tid tabe sig en masse kilo, strammes op og komme i super god form. Alt dette her samtidig med man skal passe sit fuldtids arbejde, børn, hus, have, familie og samlever plus en masse andre ting.

Man ved udmærket godt hvad der skal til for at nå disse mål, skal bare løbe en masse, træne nede i centret og så spise sundt. Nemlig ja.

Det lyder i grunden ganske simpelt og enkelt. Men sandheden er en helt anden. For mange ved ikke hvordan disse tiltag skal gribes an og handler helt forkert.

Man forsøger efter bedste evne at komme i gang. Ok løb er simpelt at gå til, det handler vel bare om at tage skoene på og så løbe en masse kilometer. I træningscentret er der sikkert nogle maskiner man kan finde ud af og hvad maden angår handler det vel dybest set om at spise så mange grøntsager som muligt, droppe sukker, mel, stivelse, alkohol og fedt. Hvor svært kan det lige være.

Men det er svært for vi føler vi knokler så sveden sprøjter, spiser kun et salatblad og så sker ikke en skid…

Fejlen her er at man handler i blinde og får det minimale ud af et godt tiltag med stor fare for at det hele går i vasken.

Det vigtigste i alt dette her er at lave en plan og små tiltag ad gangen. Man kan ikke forvente at fortage en kæmpe livstilsændring i en i forvejen presset hverdag. MEN det kan sagtens lade sig gøre. Selv om ens hverdag er fyldt ud med hverdags ting kan man sagtens tabe sig, blive strammet op og komme i top form.

Det handler bare om at gøre det hele rigtig fra starten. Søg hjælp hos en der har forstand på det fx en personlig træner der ikke kun fokusere på træning men også har det mentale og planlægning med i programmet. Få råd og vejledning og kom godt fra start. Det er en investering for en sund fremtid

Knus

Giv kroppen en chance

Alt for mange tager deres krop for givet. Ser den som et hylster vi har fået ved fødslen og som bare skal indramme os resten af livet. Ingen grund til at tage hensyn til den. Nu er jeg måske lidt hård, men jeg bliver ked af at se så mange behandle deres krop med manglende respekt. Jeg bliver særlig ked af det, når jeg ser forældre være ligeglad med deres børns kroppe. At de ikke fremstår som forbilleder og hjælper børnene på vej.

Der er så mange grunde til at passe godt på kroppen. Det er et fantastisk redskab vi er blevet udstyret med. Hvilken mekanik der går i gang for at vi kan trække vejret, for at vi kan bevæge os. Hvilken proces der får vores kredsløb til at fungere. Jeg kan blive helt underdanig, når jeg tænker på, hvordan hver en lille celle i kroppen har en funktion. Tænk at vi er i stand til at producere et menneske. Vi kan så mange ting.

Flere og flere bliver overvægtige. Det er som, det er blevet legalt at være fed fordi mange er det, så gør det knapt så meget. Men det gør det. Fedme og manglende motion giver livsstilssygdomme, dårligt velvære og selvværd. Tænk at æde sig til disse ting, at æde sig selv til et dårligt liv. Et liv hvor man ikke længere kan passe sit tøj, puster ved den mindste anstrengelse, mister sexlysten, ikke har energi til at klare hverdagen, er ked af det, deprimeret, trist.

Mange lukker øjnene og abstrahere fra kendsgerningerne. Man orker ikke at tage handling. Det gør for ondt og er ubehageligt at motionere. Det er besværligt og kedeligt at spise sundt. Men hvis man gransker i det, så tror jeg faktisk det er mere ubehageligt at have en krop i dårlig forfatning og at det gør mere ondt på sigt end det gør, at gøre noget ved det. Tage tyren ved hornene og sætte i gang. Man får det så meget bedre både psykisk og fysisk, det er det hele værd og meget mere til.

Man vil opleve at få langt bedre overskud i hverdagen, blive glad, føle sig smuk og lækker. Man vil blive en bedre mor/far, en bedre kæreste/ægtefælle, få et bedre selvværd. Livet vil få så meget mere værdi. Det er kampen værd og kampen er faktisk slet ikke så svær som man tror. Alle kan klare det, med eller uden hjælp.

Det der er vigtigt, er at man ikke forventer, man kan ændre det hele på en gang. At man fx starter med at ændre kosten. Får det kørt i stilling og herefter begynder på motionen. Det hele bliver langt mere overskueligt på denne måde. Man bliver kørt i sænk, hvis man forsøger at ændre både kost og motion på en gang. Så opgiver man, bliver skuffet over endnu et nederlag og straffen er alt det der er dårligt for os. Start med en ting ad gangen, en overskuelig plan og masser af gå på mod. Det kan så meget betale sig.

Rigtig god kamp

Nytårsforsæt

Nytårsforsæt

Tiden til nytårsforsæt er over os. I meget lang tid har folk sparet sammen til at give den gas i det nye år. Længe har det lydt: i det nye år skal jeg i gang. Så spiser jeg sundt og dyrker en masse motion.
Julegave ønsket om nyt træningstøj bliver opfyldt og her står man så. Toptunet i nyt smart Nike outfit og der er pludselig ikke flere undskyldninger. Man kan ikke længere trække kortet, til næste år, for det er nu.

Slukøret og slet ikke klar (selvom man har kendt starttidspunktet hele tiden), befinder man sig i træningscentret og går i gang. Starter med at finde musik og lede efter vand. Man træner lidt hist og lidt her. Prøver at huske hvad man gjorde sidst man var der. Forsøger at se ud som man har en plan, se ud som om der er styr på det hele. Men det er der ikke, det er hårdt og ikke særlig behageligt. Pludselig er tiden gået. Modet er der stadig og man tænker, næste gang kører det bedre, skal lige i gang. Men næste gang ligner første gang og modet forsvinder.

Så går man ned i supermarkedet, for nu skal der købes sundt ind. Men det virker uoverskueligt. Der er uendelige muligheder og hvad er lige sundt. Man putter en masse grøntsager, frugt, skyr og magert kød i kurven. Det er da sundt. Problemet er bare man ikke aner hvad man skal gøre ved de produkter, det har man ikke undersøgt. Det får lov at ligge i køleskabet og man falder hurtig i de gamle vaner.

Alt dette er skrevet ud fra mange års erfaring. Ikke med mig selv men mine observationer i fitnessbranchen. Måske nikker man ikke genkendende til det hele, men lur mig om de fleste ikke kan genkende en lille smule af det beskreven fra sig selv.

Der er ikke noget forkert i at have et nytårsforsæt, bestemt ikke. Det betyder man er opmærksom på alt ikke er som det skal være og man har behov for at ændre livsstil. Man har behov for at være sundere og komme i form. Men det vigtigste i denne proces er at have en plan. En nøje struktureret plan.

Først skal man finde ud af, hvor meget det er realistisk man kan træne om ugen. Hvad passer ind i hverdagen. Sæt målet lavt og opgradere det med tiden. Det er godt for motivationen.

Lav en plan om, hvornår man vil træne, dag og tidspunkt. Meddel det til familien.

Lav en plan om, hvad man vil træne på de pågældende tidspunkter. Styrketræning, cardio, power walk osv.

Lav en plan om, hvad man vil spise. Strukturer måltiderne. Spis det man kan lide som er sundt. Lav små delmål. Forvent ikke at kunne ændre hele kostplanen på en gang. Accepter at man falder i.

Kontakt en personlig træner hvis dette virker for uoverskueligt. Få hjælp til at komme i gang. Få hjælp til at lave en plan. Investere i din sunde fremtid, det kan betale sig.

Knus

Jule fif

Ønsker man at bevare den gode form og figur igennem julen, er her et par råd så julen ikke ender katastrofalt.
Julen og tiden omkring er et rigtig stort problem for mange.
Desværre kæmper rigtig mange med overvægt og i denne tid, hvor det er ”tilladt” og nærmest er en nødvendighed at spise til man revner, gør at julen ofte ender som et mareridt.
Min mangeårige erfaring som træner kan bevidne at formen bliver sat væsentlig tilbage ved indtagelse af den fede mad og alkohol. Det påvirker utrolig meget og mine kunder har år efter år fået et chok når de mærker det på egen krop

  • Prioritere altid en god gå/løbe tur i rask tempo inden en julefrokost. Udskyd den aldrig til bagefter. Forklaring:
    Man har rigtig gode intentioner til gåturen om morgenen, men efter frokosten er man dvask og træt og finder hurtig på en undskyldning.
    Ikke nok med at motionen er godt for forbrændingen, den er også god for samvittigheden. Er samvittigheden god, har man nemmere ved at holde igen med det usunde og overspisning. Har man dårlig samvittighed bliver man demotiveret og straffer sig selv med usunde ting.
  • Spring aldrig et måltid over for at kunne spise mere til julefrokosten. Hvor mange gang har man ikke hørt eller sagt: jeg har ikke spist hele dagen for at kunne spise en masse. Det er nok den dårligste ide overhovedet.
    Forklaring:
    Vi har ingen kontrol over det vi spiser, hvis vi er sulten. Kroppen er i ”hungersnød” tilstand og vil bare have sukker, fedt og salt pr. omgående. Så hold blodsukkeret stabilt optil en julefrokost (gælder for øvrigt altid). Vær ikke sulten når du ankommer til frokosten.
  • Til frokosten dan dig et overblik over hvad der bliver serveret undervejs. Beslut dig for hvad du ikke kan undvære.
    Hvad er det bedste du ved og hvad har du i grunden IKKE lyst til at spise.
    Lad være med at spise det du ikke har lyst til. Hold fast i den beslutning også selvom onkel Knud syntes du er sær. Det er hans problem.
    Forklaring:
    Huskeregel: ALT hvad du putter i munden, er kalorie. Lad vær med at putte noget ind du ikke har vildt meget lyst til. Selv et salatblad indeholder kalorie.
    Put ikke smør på brødet. Her kan du spare en masse kalorie.
    Er du ikke særlig vild med paneret fiskefilet med remulade så lad være med at spise det.
    Hvis du fx ikke bryder dig særlig meget om karrysalat på silden så lad være med at putte det på. Du sparer mængder af kalorie. Bryder du dig ikke om rødkål lad være med at putte det på. Selv rødkål tæller rigtig meget på kalorietabellen.
    VIGTIGST: Når du så spiser noget så sørg for at nyde det. Nyder du det ikke SÅ LAD DET STÅ.
  • Drik vand undervejs. Hav hele tiden et glas stående.
    Forklaring:
    Øl, vin og snaps indeholder store mængder kalorie. Tilmed nedbryder alkohol din form. Selvom en snaps er hurtig væk tæller den max på kalorieregnskabet. Lad være med at drikke noget du ikke har rigtig meget lyst til. Smager øl og snaps dig ikke så lad være med at drikke det. Drik selvfølgelig produkter UDEN sukker. Serveres der ikke light produkter så drik vand.
  • Hver gang du har spist et stykke mad så rejs dig.
    Forklaring:
    Maven skal have tid til at finde ud af om den kan klare mere. Giv din mave tid til at fordøje den mad du har spist. Tilbyd evt at hente drikkevare til de andre. Gå ud og træk noget luft. Gå på wc. Gå ud og snakke med nogen. (Lad være med at gå ud og ryge :P)
  • Desserten ved en julefrokost er ofte enten Risalamande eller oste på kiks. Begge dele er fyldt med kalorie. Mærk efter om der overhovedet er plads til mere. Mærk efter om du har lyst til mere.
    Der sker ikke noget ved at sige NEJ TAK. Man har det langt bedre hvis man ikke overspiser. Man har en god samvittighed.
    Har man stadig virkelig lyst en kiks med ost, så nøjes med et tyndt lag ost på kiksen. Ofte smøre man et tykt lag ost på. Det er unødvendigt.
  • Æbleskiver er dej bagt i fedt. Smurt ind i en masse sukker. Nyd en enkelt måske to. Enten med sukker eller syltetøj IKKE begge dele.
  • Konfekt er udelukkende sukker og fedt. Men nyd 1 – 2 stykker af det du absolut ikke kan undvære.
  • Vær standhaftig og vedhold dit nej tak
  • Rigtig glædelig og kaloriefattig jul <3

Den kære jul

Jeg skriver denne artikel, fordi jeg i mit job som personlig træner, oplever at den periode af året, vi er i fuld gang med, er en rigtig svær tid for mange. Jeg skriver den for at få folk til at tænke anderledes, og se muligheden i man sagtens kan ændre situationen, så den ikke længere fremstår som et problem. Jeg skriver den også fordi det ærgrer mig voldsomt, at vores samfund og kultur udbyder dette vanvid af overflod af mad og andre goder og tillader det med disse simple ord: jamen det er jo kun jul en gang om året og arme den stakkel der bryder traditionerne.

Julen nærmer sig med hastige skridt. Eller rettere den har nærmet sig længe. Det er over en måned siden jeg hørte om at julefrokosterne var i fuld gang. Endnu længere har man kunne købe julekager og konfekt i butikkerne. Fristelser overalt allerede fra start oktober.

De fleste danskere skal til rigtig mange julefrokoster (nu ved jeg godt jeg bliver ganske upopulær) men det har de ikke godt af. Det er der ikke nogen der har. Rigtig mange lever efter den floskel som lyder: det er ikke det du tager på mellem jul og nytår der sætter sig, det er det mellem nytår og jul vi skal passe på.
Det er selvfølgelig også rigtigt, det siger sig selv. Men nu vare julen ikke kun en uge, den strækker sig efterhånden over flere måneder.

En uge med indtagelse af fed mad, konfekt, vin og alkohol i store mængder uden bevægelse er i øvrigt ufattelig skadeligt for helbredet og kan sætte formen helt i bund. Mange af mine kunder har fået et chok når de opdager, hvor meget kroppen bliver sat tilbage bare ved at indtage fed julemad i et par dage.

Mange føler ikke de kan være bekendt at sige nej til alt det mad og snask der bliver budt på rundt omkring. Det vælter ind med overdådige chokoladeæsker på kontoerne fra leverandørerne og der bliver købt kager i store æsker, så man bliver fristet over evne hele dagen i mange uger. Man kan ikke tillade sig at sige nej tak eller fjerne det hele. Man falder i, bliver led og ked af sig selv og den manglende selvkontrol.

Mange føler heller ikke de kan tillade sig at takke nej til de mange invitationer der kommer. Man undskylder med, at nu er det jo jul og man ser ikke familien ret tit eller vennerne for den sags skyld. Det er tradition og den kan man ikke være bekendt at bryde. Selv om man ikke har den store lyst.

Konklusionen er, at man fylder sig med store mængder fed mad, konfekt og alkohol og dropper træningen for at tilfredsstille andre, fordi man ikke føler man kan være andet bekendt. Det kan jeg ikke leve med, for det er ikke fair.

Man kan nemlig godt tillade sig at sige nej tak. Man kan godt tillade sig at fjerne alle julegodterne og man kan godt tillade sig at afslå invitationerne og bryde traditionerne.

Nej man skal ikke bare sætte sig i et hjørne og afvise julen og alt det der følger med, det er ikke det jeg mener. Man skal selvfølgelig tænke kreativt og finde et alternativ. Her kan jeg hjælpe med et par råd. Kom gerne selv med flere gode råd:

  • Beslut dig for kun at deltage i max 2 julefrokoster og helst kun i december. Vælg dem ud du ikke vil/kan undvære. Hold fast ved denne beslutning.
  • Forslå familien/vennerne at i mødes til en middag med sundere alternativer fx byg din egen burger eller pizza. Opdag at det er nøjagtig lige så hyggeligt om ikke mere og man har det meget bedre bagefter.
  • Fortæl, på en kærlig måde, til den der laver julefrokosten i familien, at man ikke forventer alle de retter eller konfekt/kager. At det er fint med 3-4 forskellige ting og en slags konfekt.
  • Står du selv for en julefrokost, så bryd traditionerne og start med noget aktivt. Fx en dejlig gåtur i skoven eller en frisk cykeltur. En time i Fitness centret, en times bowling, mulighederne er uendelige. Herefter får man en god frokost med 3-4 uundværlige retter. Alle har det meget bedre med sig selv.
  • Skriv en venlig mail til alle de leverandører/kunder der sender chokolade. I mailen skal stå at i fremover hellere vil modtage et kort hvori der står at pengene i stedet er doneret til et SOS-barn eller en ged i Afrika.
  • Pak alt konfekten/chokoladen sammen og forærer det til Kirkens korshær.
  • Hvis du er troende så husk på hvad de oprindelige værdier i julen er. Hvad julen betyder og hvorfor vi holder den. Hold julen efter den betydning

Jeg skriver ikke denne artikel for at irritere nogen eller være rebelsk. Jeg skriver den fordi det vitterligt er et stort problem for mange mennesker. I den i forvejen, velstand vi lever i, har vi simpelthen ikke godt af dette kæmpe kalorieboom.

Vi skal lære at spise efter lysten og behovet – ikke efter traditionen.

Vi skal lære at hygge og samvær også kan være fantastisk selvom vi er aktive og ikke overspiser usunde ting. Rigtig god jul

Når sjælen gør ondt

Når sjælen gør ondt – En sætning der er svær at sige og noget man ikke snakker om. Men jeg tør vædde med, at alle har, på et eller andet tidspunkt i deres liv, haft ondt i sjælen af større eller mindre grad.

Det er rigtig svært at have ondt i sjælen. En brækket arm kan man forholde sig til. Den kan man sætte sammen ved hjælp af gips og måske en operation. Et synligt tegn på en skade. En konkret skade som både en selv og folk omkring en kan håndtere uden de store problemer.

Så let går det ikke med sjælen. Her kan man ikke bare reparere med gips og plaster. Man kan ikke se skaden og den er svær at forholde sig til.

Den er svær at forholde sig til fordi den sjældent bliver i tale sat. Man føler det er tabu at krænge sin sjæl ud og fortælle man har det skidt. Det er flovt at være psykisk nede. Begynder man at åbne op for sin nedtur, bliver folk ofte forlegne fordi de ikke ved hvad de skal sige.

Herefter lukker man straks ned fordi man bestemt ikke vil føle sig ”underlig”. Så fjoller man, laver sjov og lader som om alt er i skønneste orden. Håber på at det man har åbnet op for, er glemt. Den person man har åbnet op for, lader som ingenting og håber at det bare var noget forbi gående eller noget andre vil tage sig af. Her vil jeg også vædde med i har stået endda på begge sider, på et tidspunkt i jeres liv.

Jeg står der tit. I hvert fald på den ene side 😊 Men jeg har uddannet mig til at hjælpe folk med ondt i sjælen og ved godt hvordan det skal håndteres. Så der har jeg det ”nemt”. Jeg er ikke bange for at spørge ind, for jeg ved godt, hvad jeg skal gøre og heldigvis er folk ikke bange for at betro sig til mig. Det er jeg stolt af og rigtig glad for. Det er værre den anden vej.

Når jeg selv har problemer, klapper jeg i som en østres. Det er ikke sundt for sjælen. En sund krop kræver også en sund sjæl. Det er lige så vigtigt at vi arbejder med sjælen og får vores problemer håndteret, som det er at komme i skarp form med motion og sund mad. Det hele hænger sammen. Men det kræver at vi hjælper hinanden med at åbner op, spørge ind, lytte og blive bedre til at håndtere hinandens problemer.

Her kan ”Den gyldne regel” anvendes: Du skal være mod andre, som du ønsker andre skal være mod dig

Hjernen

For at opnå en sundlivsstil og et godt helbred er vi nød til, at ændre vores tankegang. Ved at arbejde tæt med mennesker som personlig træner har jeg erfaret, at hvis man ikke er dus med sin hjerne får man meget svært ved at vinde kampen. Hjernen er det vigtigste element for at opnå succes til en sundlivsstil og et godt helbred.

Vi kan godt opnå en medgørlig hjerne, men det kræver at vi lærer den at tænke anderledes. Det er bestemt ikke så nemt som det oprigtigt lyder. Det handler om at ændre vaner og tankegang. Det handler om at acceptere sig selv og de fejl vi konstant gør, dem der gør os til mennesker.

Det er grænseoverskridende at ændre vaner. Vi skal ind og fjerne de handlinger der gør os trygge og gør at vores hverdag bliver nemmere (nemmere men ikke gode for vores helbred). Vi skal fjerne dem for at erstatte dem med nogle nye og bedre handlinger.

Vi kan alle med garanti nikke genkendende til alle de gange vi har forsøgt at spise sunder og motionere mere. Det starter ofte godt nok, fordi vi er motiveret og fuld af mod. Men efter et par uger (måske kun nogle dage) går det galt og vi lander i de gamle vaner igen.

Der kan være mange forskellige årsager til det går galt. Man får ikke lige motioneret eller spist efter planen og så kan det kan det hele også være lige meget. Eller man ved ikke hvor meget man skal motionere eller hvad man skal spise. Man famler i blinde, det gør en frustreret og man opgiver.

Vi tiltrækkes af det der gør os trygge. Tryghed beroliger os. Som børn blev vi ofte belønnet med en is/kage eller slik, hvis vi havde gjort noget godt eller hvis vi skulle trøstes. Derfor husker hjernen sukker som noget trygt og godt. Så snart tingene går skævt falder vi tilbage til trygheden. Men det gør os vrede på os selv, fordi vi ikke kan stå i mod og så straffer vi os selv med det er ikke er godt for os. Så kører hjulet igen.

Det vi her skal lære er at acceptere at vi falder i. Vi skal acceptere at det er i orden ikke at være perfekt, at det er tilladt at trøste os selv og så komme videre med den sunde livsstil. Ved at acceptere vi ikke er fejlfri, er vi kommet langt. For så straffer vi ikke længere os selv.

Vi skal huske at rose os selv. Har vi fx gået en rask tur, er vi ofte tilbøjelig til at tænke: ”ja, men du vil have fået mere ud af at løbe. Hvorfor er du så dosk???”. Her er det vigtigt, at vi roser os selv for at vi i det hele taget kom afsted. Vi har gået en tur og det er bedre end at sidde i sofaen. Det var fedt at have bevæget sig og mærker vi efter er samvittigheden god. Denne fornemmelse skal vi huske, det gør det nemmer at komme afsted igen. Så starter vi positive og det motiverer.

Selv de mindste tiltag som vi fortager mod en sund livsstil, skal vi rose. En kunde kom forleden dag og sagde:” ja Tove, du syntes jo nok ikke det er noget, men nu har jeg ikke spist sukker i 2 dage”. JO!!!! jeg syntes bestemt det er noget. Det er så flot og jeg fik hende overbevist om, at hun skulle være stolt. Fik også sagt, at det var meget vigtigt, hun accepterede hvis hun faldt i og spiste sukker. Anerkende at vi ikke er fejlfri og acceptere det.

Lige præcis denne tilgang arbejder jeg meget med som personlig træner. Jeg prøver at få mine kunder til at tænke anderledes. Få dem til at acceptere og erkende at man ikke behøver at være perfekt, at nedtone de store krav vi har til os selv. At man sagtens kan fejle og så alligevel komme videre.

Dette kræver et stort arbejde, men det er det hele værd og jeg har heldigvis set det lykkes mange gange.

Krav

Mange stiller alt for store krav til dem selv og det kan godt være grunden til, at det kan være svært at holde den slanke linje og gode form.

Jeg har før i mine artikler været inde på, at vi er for selvkritiske og vores egen værste fjende. Men jeg bliver nød til at slå et slag for de gentagende gange jeg via mit job, høre om de abnorme krav der bliver stillet til egen person. Det gør mig fortvivlet og bekymret at jeg gang på gang møder disse krav hos folk. Ofte bliver kravene ikke sagt direkte, men jeg er blevet ekspert i at opsnuse dem. Vi er nemlig ikke glade for at fortælle om de krav vi stiller til os selv. Det er noget meget privat.

Kravene gør ofte større skade end gavn. Vi kan nemlig meget sjældent leve op til disse krav. De demotiverer os og gør at vi opgiver den sunde livsstil, som vi er kommet i gang med.

Vi kan sagtens stille krav til os selv, det bliver vi også nød til. Jeg stiller store krav til mig selv med hensyn til mit firma. For at opretholde den professionelle linje, bliver jeg nød til at være striks med hensyn til min form, møde til tiden, være forberedt, frisk, smilende, hurtigt svar osv. Misligholder jeg disse krav på en eller anden måde reviderer jeg fejlen og optimere skaden. Det er krav jeg kan lære af. Krav der gør min virksomhed sund og populær. Krav der er håndgribelige at arbejde med.

Men de krav vi stiller til os selv, er ofte for store og urimelige. Kravene bliver større og større som tiden går og vi respekterer ikke tingenes tilstand, kun at vi ikke overholder vores krav. Vi bliver frustreret over vi ikke kan overholde disse krav. Filmen knækker og vi går over i den anden grøft, hvor vi sidder og har ondt af os selv og trøster os med det vi bestemt ikke har godt af.

Hvorfor vi bliver så urimelige mod os selv, har jeg ikke kendskab til. En psykolog kan nok forklare det, men jeg ved man kan arbejde med det. Det bruger jeg meget i mit arbejde med mine kunder. Der er masser af redskaber til dette arbejde. Blandt andet skal vi lære at give og modtage ros. Det er to ting vi mennesker er rigtig dårlige til.

Vi giver sjældent ros til vores medmennesker, for janteloven påskriver at man ikke skal tro man er bedre end andre. Den sidder dybt begravet i mange af os. Men man skal huske på, at man ikke bliver straffet for at bryde janteloven tværtimod. Ros gør os glade, det gør os positive og det smitter. Rosen skal selvfølgelig være berettiget ellers bliver den ligegyldig. Ros skal gives i det omfang det kan hjælpe andre. Her kommer det gamle ordsprog til sin ret: man skal være mod andre som man ønsker andre skal være mod en selv. Giver man selv ros, gør det både dig og modtageren positive. Positivet smitter på omgivelserne.

Til gengæld skal vi også være bedre til at modtage rosen. Vi skal modtage rosen som et skulderklap. Et skulderklap som betyder at det vi gør, er godt nok. At der faktisk er nogen der anerkender det vi laver og er imponeret over os. Det skal ikke gøre os selvfede, men gøre at vi ranker ryggen og vedbliver med det vi har gang i. Tro på at vi ikke behøver at yde mere og mere for at få anerkendelse, men at det vi gør, er ok.

Dette er et redskab der er let tilgængelig og godt at arbejde med. Men der er en masse andre redskaber man kan anvende for at ned tone de krav vi stiller til os selv. Redskaber der stiler mere specifikt mod ens jeg. Husk det er meget vigtigt for vores selvværd og vedligeholdelsen af en sund livsstil. 😊

Tyngdeloven

Tyngdeloven betyder ifølge den danske ordbog: En naturlov der indebærer at ethvert legeme på jorden er påvirket af en tiltrækningskraft der er rettet mod jordens centrum.

Et meget spændende fænomen. Ekstrem interessant viden og forskning fra Newton.

Men når man har nået min alder, er man en kende træt af, at denne lov også gælder hud og diverse kropsdele på menneskets legeme. Denne tiltræknings kraft bliver stærkere og stærkere som årerne går. Man kan intet gøre for at undgå dette forfald.

Det passer så ikke helt. For man kan sagtens købe sig fattig i diverse creme og apparater som alle lover evig ungdom og stram hud. Hopper vi på den? Ja det tror jeg nok vi gør.

Jeg ser mig selv som et fornuftig tænkende menneske og jeg ved udmærket godt, at når man er 51 år, så har man eller får man ikke en glat stram hud som dengang man var 20 år. Alligevel vil jeg (uden at rødme) indrømme at mine skabe i badeværelset bugner med masser af disse produkter.

Hjælper de så: NEJ. Ok huden bliver stimuleret af at jeg massere creme ind i den hver dag og det hjælper måske en smule. Men det hjælper ikke på det jeg oprindelig vil have = en hud der ikke hænger. En hud der springer på plads så snart jeg har brugt den. En hud der ikke har en vifte af bittesmå rynker. En hud der ikke bugter sig som var den et uendeligt bjerglandskab.

Jeg har masser af mavemuskler og kan prale af en sixpack MEN når jeg kigger mig selv i spejlet, ser jeg ikke mine flotte mavemuskler. Jeg ser straks kritisk på den nederste del af min mave, hvor jeg har fået fortaget 2 kejsersnit. Her hænger der en lille hudfold ud over arene. Denne hudfold kan ikke trænes væk. Det er huden der ikke længere vil trække sig sammen. Hvis den skal væk så skal det opereres. Synet generer mig voldsomt, men opereres vil jeg ikke. Disse ar har givet mig to fantastiske børn og er livets mærker på kroppen. Forsøger dagligt at få overbevist mig selv om at det er smukt. Ok ikke smukt, men i hvert fald et bevis på at min krop har skabt noget fantastisk.

Vi er vores egen værste kritiker. Vi ser og fremhæver alle fejlene på vores krop. Det vi skal lære, er at finde de ting vi syntes er pæne eller i hvert fald de punkter vi syntes er ok. Dem skal vi fremhæve og fokusere på. Herved bliver vi mere positive og når vi er positive, bliver vi automatisk mere motiveret til at gøre noget ved de punkter som vi ikke kan leve med og som demotivere os.

Når jeg kigger mig selv i spejlet og smiler til mit spejlbillede, så bliver smilet hængende i mit ansigt selvom jeg for længst er stoppet med at smile. Det er bare ikke fedt. Hudens elasitet fortager sig med årene. Den popper ikke længere på plads som før i tiden, men bliver hængende i samme grimasse som man efterlod den i. Det er en hård nød at knække.

Jeg har altid svoret, at jeg ikke vil ændre noget på min krop. Jeg vil se de gradvise ændringer i øjnene som en sand kriger. Her må jeg alligevel kapitulere og erkende jeg har tabt slaget. Jeg har fundet de punkter som jeg ikke kan leve med, de punkter der gør jeg bliver trist og demotiveret. Nu involverer jeg jer i min personlige hemmelighed, som kun mine nærmeste kender. Jeg er ikke flov over den, men har bare valgt at holde det for mig selv. Mine punkter er (var) mine meget kraftige rynker i panden og mellem øjnene. Jeg valgte at få botox og filers på disse punkter og jeg er SUPER glad for den beslutning. Den har allerede haft mindst to rigtig gode indvirkninger på mit liv/selvværd. Min træthed i øjnene/panden er forsvundet og jeg hader ikke længere at se mig selv på et foto.

Find de punkter på jeres krop som i ikke føler, i kan leve med. Bearbejd dem længe, forsøg at find noget positivt ved dem. Fungere det ikke, så vælg om det er noget i skal have hjælp til for at komme videre. For at give jer et positivt selvværd. Det er vigtigt. Vi gider ikke gå og være triste.

Overgangsalderen – overgang eller undergang

Måske er der nogle mænd der allerede ved overskriften vil tænke, dette er en artikel for kvinder og bestemt ikke noget for mig. Men der tager de fejl (med mindre der på intet tidspunkt i deres liv er en kvinde inkluderet) alle, også mænd har stor glæde af at læse om denne fase.

For det er en periode i livet man ikke kan komme uden om. Endnu en fase i den cyklus der handler om at være en kvinde. Denne sætning kunne igen give en negativ tanke fra det modsatte køn, hvorfor er det altid kvinderne der får opmærksomhed? Men nu er bare sådan at vi kvinder gennemgår en række gennemgribende ændringer i vores krop gennem livet. Den skal jo også kunne producere et helt menneske, så i grunden er der ikke noget at sige til det.

Som skrevet er det en periode der påvirker både mænd og kvinder. Mænd bliver påvirket fordi deres kvinde eller de kvinder de omgås ændre adfærd i den pågældende periode og på sigt. Jo mere vi ved om hinanden og den måde vi reagerer på, jo nemmere er det at omgås hinanden uden konflikter. Konflikter skal undgås for at vi kan få et godt liv.

Der er stor forskel på hvordan vi kvinder møder klimakteriet, hvilke gene vil vi bliver påvirket af. En kendt dansk kvinde har udgivet en bog om hendes oplevelser af overgangsalderen. En, i mine øjne, meget voldsom oplevelse. Jeg kan på ingen måde genkende hendes oplevelser, derfor syntes jeg det er vigtig at pointere at hver kvinde har sin oplevelse af overgangsalderen.

Jeg har altid frygtet den periode. Jeg aner ikke, hvor mange gange, jeg sammen veninderne har himlet over alle de kvaler vi skal igennem som kvinde: menstruation, ægløsning, graviditet, fødsler og som om det ikke var nok overgangsalderen. Hvor vi kommer til at stå som sveddryppende, vold blødende, knastørre, hysteriske, frigide monster. Afsondret fra alt social kontakt på grund af vores tilstand. Udelukket fra samfundet fordi vi ikke længere kan bruges til noget og på ingen måde virker attraktive hos det modsatte køn fordi vi ligner l… og er kropumulige.

MEN sådan behøver det altså ikke at være. Tilstanden passer på nogen, det beviser bogen, men langt fra alle. Jeg skriver ikke dette for at nedgøre, at der er nogle der har det virkelig slemt. Jeg skriver dette for at berolige andre kvinder, der ligesom jeg og mine veninder har frygtet denne fase.

Jeg måtte fornyelig google, om jeg i det hele taget var kommet i overgangsalderen. Min menstruation havde længe været uregelmæssig og var nu helt forsvundet (tror jeg, man er aldrig helt sikker). Har i hvert fald ikke haft den i snart et år og i det jeg ikke er gravid, må det næsten skyldes den frygtede fase.

Men jeg har ikke haft nogen hedeture, jeg er heller ikke humør svingende og jeg har bestemt ikke mistet lysten til sex. Er man så i overgangsalderen? For det er jo de 3 mest kendte og kritiske punkter. De ting man frygter mest.

Jeg fik også googlet mig frem til at hjertebanken, hyppig vandladning og søvnløshed også er en del af festen og her kan jeg i den grad deltage. Søvn har jeg altid haft svært ved, nu er det nærmest umuligt at sove og at ens blære er skrumpet ind til en rosin, gør ikke situationen lettere. Mit hjerte tager sig nogle gevaldige banketure i ny og næ, så det passer også. Ud fra disse symptomerne må jeg konkludere, at jeg er i overgangsalderen. Slet ikke så skræmmende og udslettende som frygtet. Men er det hele sandheden.

Nej, for ifølge net doktoren er der ikke nogen psykiske symptomer involveret i denne fase. Men kender man sig selv godt, kan man tydelig mærke en stor forandring i psyken. Ikke en nødvendigvis negativ ændring, men en ændring i ens personlighed. Denne ændring har en stor betydning for ens omgivelser.

Det er svært når der sker ændringer i ens sind. Det er ikke altid rart at mærke ens psyke ændre sig, men man kan ikke gøre noget for at forhindre det. Det man kan gøre, er at acceptere det.

Jeg oplever en stor følsomhed i mit sind. Jeg har langt lettere til tåre end før. Ting/episoder i livet påvirker mig i langt højre grad end før. Men det har også gjort mig roligere og min tolerance langt større. Jeg har brugt disse ændringer til at bygge mit sind op, så det fremstår langt stærkere. Jeg ved hvad jeg vil, jeg ved hvad jeg kan. Jeg kender mine styrker og jeg kender mine svagheder. Men det har været en lang sej proces at nå frem til disse resultater og jeg er på ingen måde færdig. Man skal lære sig selv at kende på en helt ny måde og det kræver arbejde, hvis resultatet skal blive godt.

Kan godt være at alle de kropslige symptomer bare er en overgang, men ændringer i psyken skal du leve med resten af dit liv. Det gælder om at få det bedste ud af det. I første omgang for din egen skyld, men også for dine omgivelser, de er jo også en del af resten af dit liv. God rejse

Kærligheden <3

I eftermiddags gik jeg en dejlige tur med min datter. Det har jeg altid gjort rigtig meget med mine børn. Man snakker så godt når man går.

Jeg spurgte min dejlige, fornuftige snart teenager datter (om 14 dage), om hendes syn på kærligheden! Om hun troede på den evige kærlighed. Om hun troede på den eneste ene.

Tænker at de unge i dag må have et forkvaklet syn på kærligheden. Alle omkring dem bliver skilt. Spørgsmålet poppede op, netop fordi et nært familiemedlem til hende lige var blevet skilt. Hvordan kan hun bevare troen på kærligheden, når hun gang på gang oplever, at familier bliver opløst rundt omkring hende. Fortæller om den ene veninde efter den anden, der er er ulykkelig over forældrene der er blevet skilt og de står som kastebold i en grim skilsmisse.

I min opvækst blev man sammen i både med og mod gang. Var min far ikke død for 16 år siden, var mine forældre helt sikkert stadig sammen den dag i dag. Det sker sjældent nu til dags. Jeg har sågar taget mig selv i at tænke, over for nogle bekendte: hvor har de i grunden været sammen længe, det må da være kedeligt. Jeg blev helt forskrækket over mine egne tanker. Jeg burde have tænkt, hvor må det være fantastisk, at have så dyb en kærlighed at man kan stå sammen i så mange år.

Tror i grunden mine tanker munder ud i misundelse. Jeg har selv været igennem rigtig mange forhold, det er jeg ikke bleg for at indrømme. Det har jo gjort mig til den jeg er i dag og give mig erfaring på godt og ondt. Jeg har også haft et langt forhold på 18 år. Men nej, jeg kan ikke få det kærlighedsliv til at fungere. Dog har jeg ikke mistet troen på kærligheden, mister vi den så visner vi. Tror bare at nogen er så heldige, at de møder deres soulmate tidligt i livet, andre er lidt længere om det og skal mere igennem.

Min skønne datter har ikke mistet troen på kærligheden. Hun tror på at den eneste ene er der ude. Det glæder mig rigtig meget. For ægte kærlighed er fantastisk og det under jeg hende af hele mit hjerte at opleve <3

Motivation

Vi skal huske at være bedre til at rose os selv. Med det samme vil jeg lige pointere, at vi selvfølgelig ikke skal rende rund og være selvfede. Det er ikke til at holde ud. Men hvis vi selv syntes vi har gjort noget godt, skal vi huske at give os selv ros. Være stolt af det vi har præsteret.

Jeg var i byen i aftes. Efter at havde siddet i flere timer med en skøn veninde, hvor vi fik snakket os igennem en god mængde vin tog vi i byen for at danse lidt. Den blev 3 om morgenen før jeg kom i seng. Jeg kan ikke sove længe og vågnede allerede kl 7. For en gang skyld, havde jeg ingen kunder før i eftermiddag. Så jeg havde ikke noget jeg skulle op efter. Men løbe skulle jeg. Jeg skulle nå mit uge mål på 137 km.

Det var bestemt ikke et kønt syn, da jeg sneglede mig afsted på min tur. Men jeg kom igennem mine 22,5 km og det var jeg stolt af. Jeg var ved at overtale mig selv rigtig mange gange til at vende op. Jeg startede faktisk turen med det oplæg, at det faktisk ikke gjorde noget, hvis jeg sprang en enkelt løbe tur over.

Nej, kropsligt gjorde det ikke noget, hvis jeg sprang over. Dertil bevæger jeg mig rigeligt i mit liv. Men mit sind vil ikke være tilfreds. Jeg ved med mig selv at, hvis jeg droppede den tur, så vil jeg gå og være små irriteret på mig selv hele dagen. Det kommer der bestemt ikke noget godt ud af. Jeg har en masse arbejde der skal laves og det ved jeg, jeg ikke vil få lavet, hvis jeg er muggen på mig selv. Det demotivere mig.

Så husk at præstere noget i kan være stolte af. Lad være med at nedgøre jer selv. Hvis man fx har løbet 5 km og i grunden er glad for det, men naboen praler med sine 10 km, så er man ofte tilbøjelig til at nedgøre sine egne 5 km. Man kunne måske godt havde løbet længere, hurtigere, bedre og pludselig var turen ikke så fed alligevel. Men JO det var den og det er vigtigt vi husker det.

For stolthed motivere og gør en glad, usikkerhed demotivere og gør en trist. Bliver man trist og demotiveret er det mega svært at komme ud på den næste løbetur og man er tilbøjelig til at opgive. Er man derimod stolt og motiveret vil man på den næste løbetur lige give den en skalle mere og måske lige nappe en km ekstra, bare fordi man kan.

Træningsmentor/træningsmakker

Mangler du en træningsmentor/makker?

En der får dig afsted til træning (hver gang)

Som hjælper dig med en træningsplan

Som motiver dig til at overholde planen

Som hjælper dig med gode råd og besvare dine spørgsmål

Som hjælper dig med sund kost og vejledning

JA!!!

Så mangler du mig 😊

Du får:

Online rådgivning/motivation/programlægning/planlægning/svar (næsten) 24/7

1-2 ugentlige samtaler over telefon (planlægning, coaching, spørgsmål osv.)

Pris:

8 uger = 1.920 kr.

12 uger = 2.520 kr.

20 uger = 3.800 kr.

40 uger = 7.200 kr.

Kontakt mig for uforpligtende samtale:

Mail: tovesandbrodersen@gmail.com