Kærligheden <3

I eftermiddags gik jeg en dejlige tur med min datter. Det har jeg altid gjort rigtig meget med mine børn. Man snakker så godt når man går.

Jeg spurgte min dejlige, fornuftige snart teenager datter (om 14 dage), om hendes syn på kærligheden! Om hun troede på den evige kærlighed. Om hun troede på den eneste ene.

Tænker at de unge i dag må have et forkvaklet syn på kærligheden. Alle omkring dem bliver skilt. Spørgsmålet poppede op, netop fordi et nært familiemedlem til hende lige var blevet skilt. Hvordan kan hun bevare troen på kærligheden, når hun gang på gang oplever, at familier bliver opløst rundt omkring hende. Fortæller om den ene veninde efter den anden, der er er ulykkelig over forældrene der er blevet skilt og de står som kastebold i en grim skilsmisse.

I min opvækst blev man sammen i både med og mod gang. Var min far ikke død for 16 år siden, var mine forældre helt sikkert stadig sammen den dag i dag. Det sker sjældent nu til dags. Jeg har sågar taget mig selv i at tænke, over for nogle bekendte: hvor har de i grunden været sammen længe, det må da være kedeligt. Jeg blev helt forskrækket over mine egne tanker. Jeg burde have tænkt, hvor må det være fantastisk, at have så dyb en kærlighed at man kan stå sammen i så mange år.

Tror i grunden mine tanker munder ud i misundelse. Jeg har selv været igennem rigtig mange forhold, det er jeg ikke bleg for at indrømme. Det har jo gjort mig til den jeg er i dag og give mig erfaring på godt og ondt. Jeg har også haft et langt forhold på 18 år. Men nej, jeg kan ikke få det kærlighedsliv til at fungere. Dog har jeg ikke mistet troen på kærligheden, mister vi den så visner vi. Tror bare at nogen er så heldige, at de møder deres soulmate tidligt i livet, andre er lidt længere om det og skal mere igennem.

Min skønne datter har ikke mistet troen på kærligheden. Hun tror på at den eneste ene er der ude. Det glæder mig rigtig meget. For ægte kærlighed er fantastisk og det under jeg hende af hele mit hjerte at opleve <3