Tyngdeloven betyder ifølge den danske ordbog: En naturlov der indebærer at ethvert legeme på jorden er påvirket af en tiltrækningskraft der er rettet mod jordens centrum.
Et meget spændende fænomen. Ekstrem interessant viden og forskning fra Newton.
Men når man har nået min alder, er man en kende træt af, at denne lov også gælder hud og diverse kropsdele på menneskets legeme. Denne tiltræknings kraft bliver stærkere og stærkere som årerne går. Man kan intet gøre for at undgå dette forfald.
Det passer så ikke helt. For man kan sagtens købe sig fattig i diverse creme og apparater som alle lover evig ungdom og stram hud. Hopper vi på den? Ja det tror jeg nok vi gør.
Jeg ser mig selv som et fornuftig tænkende menneske og jeg ved udmærket godt, at når man er 51 år, så har man eller får man ikke en glat stram hud som dengang man var 20 år. Alligevel vil jeg (uden at rødme) indrømme at mine skabe i badeværelset bugner med masser af disse produkter.
Hjælper de så: NEJ. Ok huden bliver stimuleret af at jeg massere creme ind i den hver dag og det hjælper måske en smule. Men det hjælper ikke på det jeg oprindelig vil have = en hud der ikke hænger. En hud der springer på plads så snart jeg har brugt den. En hud der ikke har en vifte af bittesmå rynker. En hud der ikke bugter sig som var den et uendeligt bjerglandskab.
Jeg har masser af mavemuskler og kan prale af en sixpack MEN når jeg kigger mig selv i spejlet, ser jeg ikke mine flotte mavemuskler. Jeg ser straks kritisk på den nederste del af min mave, hvor jeg har fået fortaget 2 kejsersnit. Her hænger der en lille hudfold ud over arene. Denne hudfold kan ikke trænes væk. Det er huden der ikke længere vil trække sig sammen. Hvis den skal væk så skal det opereres. Synet generer mig voldsomt, men opereres vil jeg ikke. Disse ar har givet mig to fantastiske børn og er livets mærker på kroppen. Forsøger dagligt at få overbevist mig selv om at det er smukt. Ok ikke smukt, men i hvert fald et bevis på at min krop har skabt noget fantastisk.
Vi er vores egen værste kritiker. Vi ser og fremhæver alle fejlene på vores krop. Det vi skal lære, er at finde de ting vi syntes er pæne eller i hvert fald de punkter vi syntes er ok. Dem skal vi fremhæve og fokusere på. Herved bliver vi mere positive og når vi er positive, bliver vi automatisk mere motiveret til at gøre noget ved de punkter som vi ikke kan leve med og som demotivere os.
Når jeg kigger mig selv i spejlet og smiler til mit spejlbillede, så bliver smilet hængende i mit ansigt selvom jeg for længst er stoppet med at smile. Det er bare ikke fedt. Hudens elasitet fortager sig med årene. Den popper ikke længere på plads som før i tiden, men bliver hængende i samme grimasse som man efterlod den i. Det er en hård nød at knække.
Jeg har altid svoret, at jeg ikke vil ændre noget på min krop. Jeg vil se de gradvise ændringer i øjnene som en sand kriger. Her må jeg alligevel kapitulere og erkende jeg har tabt slaget. Jeg har fundet de punkter som jeg ikke kan leve med, de punkter der gør jeg bliver trist og demotiveret. Nu involverer jeg jer i min personlige hemmelighed, som kun mine nærmeste kender. Jeg er ikke flov over den, men har bare valgt at holde det for mig selv. Mine punkter er (var) mine meget kraftige rynker i panden og mellem øjnene. Jeg valgte at få botox og filers på disse punkter og jeg er SUPER glad for den beslutning. Den har allerede haft mindst to rigtig gode indvirkninger på mit liv/selvværd. Min træthed i øjnene/panden er forsvundet og jeg hader ikke længere at se mig selv på et foto.
Find de punkter på jeres krop som i ikke føler, i kan leve med. Bearbejd dem længe, forsøg at find noget positivt ved dem. Fungere det ikke, så vælg om det er noget i skal have hjælp til for at komme videre. For at give jer et positivt selvværd. Det er vigtigt. Vi gider ikke gå og være triste.