Mange stiller alt for store krav til dem selv og det kan godt være grunden til, at det kan være svært at holde den slanke linje og gode form.
Jeg har før i mine artikler været inde på, at vi er for selvkritiske og vores egen værste fjende. Men jeg bliver nød til at slå et slag for de gentagende gange jeg via mit job, høre om de abnorme krav der bliver stillet til egen person. Det gør mig fortvivlet og bekymret at jeg gang på gang møder disse krav hos folk. Ofte bliver kravene ikke sagt direkte, men jeg er blevet ekspert i at opsnuse dem. Vi er nemlig ikke glade for at fortælle om de krav vi stiller til os selv. Det er noget meget privat.
Kravene gør ofte større skade end gavn. Vi kan nemlig meget sjældent leve op til disse krav. De demotiverer os og gør at vi opgiver den sunde livsstil, som vi er kommet i gang med.
Vi kan sagtens stille krav til os selv, det bliver vi også nød til. Jeg stiller store krav til mig selv med hensyn til mit firma. For at opretholde den professionelle linje, bliver jeg nød til at være striks med hensyn til min form, møde til tiden, være forberedt, frisk, smilende, hurtigt svar osv. Misligholder jeg disse krav på en eller anden måde reviderer jeg fejlen og optimere skaden. Det er krav jeg kan lære af. Krav der gør min virksomhed sund og populær. Krav der er håndgribelige at arbejde med.
Men de krav vi stiller til os selv, er ofte for store og urimelige. Kravene bliver større og større som tiden går og vi respekterer ikke tingenes tilstand, kun at vi ikke overholder vores krav. Vi bliver frustreret over vi ikke kan overholde disse krav. Filmen knækker og vi går over i den anden grøft, hvor vi sidder og har ondt af os selv og trøster os med det vi bestemt ikke har godt af.
Hvorfor vi bliver så urimelige mod os selv, har jeg ikke kendskab til. En psykolog kan nok forklare det, men jeg ved man kan arbejde med det. Det bruger jeg meget i mit arbejde med mine kunder. Der er masser af redskaber til dette arbejde. Blandt andet skal vi lære at give og modtage ros. Det er to ting vi mennesker er rigtig dårlige til.
Vi giver sjældent ros til vores medmennesker, for janteloven påskriver at man ikke skal tro man er bedre end andre. Den sidder dybt begravet i mange af os. Men man skal huske på, at man ikke bliver straffet for at bryde janteloven tværtimod. Ros gør os glade, det gør os positive og det smitter. Rosen skal selvfølgelig være berettiget ellers bliver den ligegyldig. Ros skal gives i det omfang det kan hjælpe andre. Her kommer det gamle ordsprog til sin ret: man skal være mod andre som man ønsker andre skal være mod en selv. Giver man selv ros, gør det både dig og modtageren positive. Positivet smitter på omgivelserne.
Til gengæld skal vi også være bedre til at modtage rosen. Vi skal modtage rosen som et skulderklap. Et skulderklap som betyder at det vi gør, er godt nok. At der faktisk er nogen der anerkender det vi laver og er imponeret over os. Det skal ikke gøre os selvfede, men gøre at vi ranker ryggen og vedbliver med det vi har gang i. Tro på at vi ikke behøver at yde mere og mere for at få anerkendelse, men at det vi gør, er ok.
Dette er et redskab der er let tilgængelig og godt at arbejde med. Men der er en masse andre redskaber man kan anvende for at ned tone de krav vi stiller til os selv. Redskaber der stiler mere specifikt mod ens jeg. Husk det er meget vigtigt for vores selvværd og vedligeholdelsen af en sund livsstil. 😊