Prinsen på den hvide hingst (og nutidens voksne kvinder)
Findes han, ham prinsen? Jeg begynder så småt at tvivle, men jeg har ikke opgivet håbet endnu. Måske skulle man også definere hvad prinsen på den hvide hingst indebære. I min hjerne ser denne definition ikke særlig indviklet ud. Jeg har et klart billede af min prins. Men på skrift er det måske mere kringlet. Lad mig prøve at udrede denne betragtning.
I mine efterhånden 52 år har jeg endnu ikke haft et vellykket eller særligt lykkeligt forhold med en anden partner. Dette er sagt frit fra leveren og med en stor portion erfaring, i det jeg har haft en del forhold. Nu vil flere sikkert tænke: nå nå søde Tove mon ikke du skulle prøve at kigge lidt indad. Hertil kan jeg svare: søde jer, det har jeg gjort og endda rigtig mange gange. Min redegørelse af denne vanskelige ransagning kommer her. Meget rodet, men til sidst bliver det hele samlet i en kortfattet konklusion.
Jeg er på ingen måde perfekt, absolut ikke og det prøver jeg heller ikke at give udtryk for. Rigtig mange gange har jeg givet mig selv skylden for det dårlige forhold jeg endnu en gang er havnet i. At jeg var en klovn og ikke kunne finde ud af det med kærligheden. Men det er helt forkert, jeg er ikke skyldig eller en klovn. Men jeg fortager en forkert handling hele tiden om og om igen. Det er det jeg skal prøve at ændre.
Denne handling er valg af partner, jeg bliver konstant draget af de forkerte typer. JEG vælger de forkerte typer, hvorfor?
Først en forklaring på den type kvinde jeg er:
Jeg er en kvinde der er virkelig ufattelig viljestærk. Jeg har en drivkraft og en livsgejst der er ud over det sædvanlige. Jeg har styr på min fremtid og ved hvad jeg vil. Jeg udvikler mig konstant og har gang i mange ting. Derfor bliver jeg tit udsat for nedture. Men bliver jeg mejet til jorden af en eller anden grund (fx Corona) skal jeg bare klappes lidt på skulderen med et par søde ord og det er det. Jeg skal på ingen måde ynkes eller holdes nede, det mistrives jeg under. Jeg skal bare lige have tid til at ryste vingerne igen og så flyver jeg videre kort tid efter. Jeg skal ikke hjælpes, men holdes om. Vil man overtage min kontrol går jeg i baglås. Jeg kan sagtens selv, men alligevel vil jeg gerne støttes og elskes. Min indre kerne består nemlig af en følsom, meget feminin kvinde, der har behov for en stærk mand ved siden.
Det er to meget forskellige kontraster, den stærke kvinde der kan selv og den følsomme kvinde ville have kærlighed. Det er svært at naviger i som mand af den type som jeg vælger. Den stærke kvinde skal have lov til at udfolde og udvikle sig. Det har vi slået fast. Bliver denne type kvinde forhindret i dette på grund kritik fra manden eller utilsigtet omsorg trækker hun sig, lukker sig inde i sig selv og mistrives. Den forkerte mand tror så at kvinden holder afstand og gør sig kostbar. Så bliver de sure/fornærmet og holder sig væk. Dette er helt forkert og en barnlig handlemåde. Den følsomme side i kvinden opfanger dette som et afslag og det får hende til at trække sig endnu mere ind i sig selv.
De typer mænd jeg fejlagtig vælger
Jeg vælger den type mænd der enten skal reddes eller den
type der overbeskytter. Den type der skal reddes, kæmper jeg for at gøre
stærkere. Men det kan ikke lykkes, for de vil ikke reddes og jeg mister alt
respekt. Herved er forholdet ødelagt.
Den overbeskyttende type ville overtage min kontrol for at nurse mig. Fejlagtig
form for kærlighed. Jeg har behov for at blive gødet med impulser og denne type
mand har ingen ambitioner selv ud over at se katastrofer ved mine. Igen mister
jeg respekten.
Konklusionen er at den type jeg mand jeg fejlagtig vælger kæmper for at overtage mit liv, fratage mig min kontrol, diktere min disponering over min fritid, fjerne min selvstændighed. Dette får mig øjeblikke til at slå bremserne i og jeg trækker mig. Hvis disse ting bliver taget fra mig, ville jeg jo ikke være den jeg er. Jeg ville være en bi uden vinger eller som en fugl der ikke kan flyve.
Her, lige nu har jeg behov for den hvide hingst springende ind i billede og prinsen skal selvfølgelig følge med. Jeg forstår sandelig godt at rigtig mange mænd af de typer jeg fejlagtig vælger er frustreret over hvordan de skal agere over for denne her kvinde som de er total vild med, men som de ikke forstår.
Men det er faktisk ikke så svært for den rigtige mand. En mand skal nemlig ikke glemme at være en mand for det elsker vi kvinder især min type. Vi vil erobres, føle os lækre, sexede og føle os som den eneste ene. Det er det i mænd kan, altså de rigtige mænd, lige præcis dette. I kan få os til at føle os som en kvinde, ved at tage os ind til jeres brede bryst, invitere os på middag. Give os en dusk blomster. Riddertiden er ikke forbi den er bare i en anden form som kræver lidt mere fantasi. Jeg tror ikke på at min prins er frustreret, jeg tror han ved hvad der skal til for at besejre mig. Jeg skal bare lige have fundet ham.
Den endelig konklusion er altså, jeg sagtens have en partner, men han skal respektere mig som jeg er og ikke forsøge at lave mig om. Han skal metaforisk ikke bære mine tunge poser med indkøb, men kysse mine smertende hænder bagefter. Være ved min side som min stærke maskuline klippe, kysse, nusse og fremhæve min feminine siden som jeg i den grad er i besiddelse af. For jeg er vild med rigtige mænd, men han skal respektere min stærke side og besejre min feminine side. Svære er det ikke. Så skal han selv ville livet, være nysgerrig, have ambitioner og ikke være bange for at vise sit sande jeg.