Husker du at fintænke?
Altså tænke over, hvilken retning dit liv skal gå også selvom du er blevet voksen (læs 45+)
Som ung går livet ofte efter en snor (mere eller mindre). Uddannelse, job, børn osv. Dette er en standard skabelonen de fleste følger med forskellige udsving.
Når børnene så er vokset op og skabelonen afsluttet, så fortsætter mange med at leve i samme rille. Men der er opstået et stort tomrum i ens liv. Hvor der før var fyldt op med madpakker, vasketøj, lektiehjælp, skolesamtaler, forældremøder, kørsel til diverse ting osv. er der pludselig ingenting.
Vi er tilbøjelig til at ignorere dette tomrum, fortsætter bare med at leve efter samme snor. Står op hver morgen og udføre vores ting nøjagtig som det forventes af os. Vi er til stede i livet, men vi glemmer at leve det.
Pludselig ser vi os selv som en grå, muggen person der bare går og øffer af alt. Eller faktisk endnu værre nogen ser det ikke selv. Men os der ser det, opdager vi brokker os over alt. Ligegyldig hvad der sker, kan vi ikke blive tilfredse. Skinner solen så er det for varmt, blæser det er det for koldt, taljen er for trind, håret for tyndt, børnene ringer aldrig eller for tit osv. Livet består udelukkende af sure pligter.
Mange bliver frustreret over denne opdagelse, men aner ikke hvordan spiralen skal brydes.
Det er her fintænkningen kommer ind. Faktisk skulle den være sat ind noget før, men bedre sent end aldrig.
Du skal stille dig selv følgende spørgsmål:
Hvad ønsker du dig af resten af dit liv?
Er du tilfreds med det du laver? Giver det dig nok udfordringer?
Kan du se dig selv arbejde med det du gør nu om 5 år?
Giver det dig glæde at bo, hvor du bor? Optager hus og have for meget tid?
Inden du besvare disse spørgsmål, er det vigtig du husker at svare ærligt. At mærke efter og tænke dig rigtig godt om inden du svare. Brug tid på at summe over disse spørgsmål. For spørgsmålene er ekstrem vigtige for resten af dit liv.
Der sker enorm udvikling i vores tanker og holdninger fra vi er 20 til vi rammer 45+. Måske er den retning vi valgte som unge ikke den vi ønsker at fortsætte med i vores fremtid. Det er aldrig for sent at vælge retning, det er dumt at lade være. Det er dumt at gå og være utilfreds og bare nøjes med at være til stede i, frem for at leve livet fuldt ud.
Måske er drømmen en lille butik eller at blive pottemager. Straks er tanken: uha nej det er der ikke råd til. Der bliver straks skudt en pil efter den drøm, men hvorfor? Mange har råd uden de selv er klar over det.
For er det nødvendigt at have et stort hus, to biler (børnene er alligevel flyttet hjemmefra), sommerhus? Drømmen kunne muligvis blive realiseret, hvis man nøjes med mindre. Hvis man virkelig tænkte over om det er nødvendig med alt den plads
Undskyldningen: jamen nu har vi boet her i over 15 år og det er børnenes barndomshjem. Dette er også en smuk tanke men den gør dig ikke glad. Det gør en dagligdag, hvor du er tilfreds, bliver udfordret og laver det du brænder for.
Mange brikker i livets puslespil bliver samlet, hvis vi laver det vi brænder for. Du bliver stolt af dig selv og opnår herved et større selvværd. Dette formindsker det selvhad der er blevet opbygget. Du får langt mere energi, selvom du måske arbejder mere. Du finder ud af at de små trælse ting i livet ikke er værd at bruge tid på at øffe over eller måske ser du dem slet ikke længere. Kort sagt se på dig selv, dit liv og din fremtid fra et helikopterperspektiv. Vælg ikke den retning der forventes, men den du brænder for. Det kan sagtens lade sig gøre og det er det hele værd